Udgivet i Gaveideer

Hvorfor give pengegaver?

Af Pengegaver.dk

OBS: Denne artikel er lavet i samarbejde med rabatkongen.dk

At give penge som gave, er ofte belagt med mange holdninger, som ofte går på at pengegaver er upersonlige. Men pengegaver kan både være praktiske, da de kan nedbringe fremtidig arveafgift, og desuden opfylde modtagerens største ønsker. Og pengagaver kan desuden varieres, så at de ikke behøves gives i knitrende kontanter. Det kræver blot lidt fantasi.

Forskud på arv

Ægtefæller betaler ingen arveafgift, hvis de arver den de er gift med. Derimod betaler børn, børnebørn og samlevende 15% i arveafgift hvis de arver forælder eller bedsteforælder. Alle andre betaler 36,25 % i arveafgift. Det kan derfor være en god ide, forudsat at man har de økonomiske muligheder, at give skattefri pengegaver, i et eller flere år, til dem som alligevel skal arve. Hvis du selv vil undersøge reglerne for arveafgift, så vær ommærksom på, at det som tidligere hed "arveafgift" nu skatteteknisk kaldes "boafgift".

Give skattefrie gaver

Det maksimale beløb man årligt må give til sine børn eller børnebørn er 68.700 kr. per barn (2021 cifre). Gives større gaver skal der betales gaveafgift. Gavebeløbet bør overføres til modtagerens bankkonto a.h.t. dokumentation. Og så længe man ikke overstiger beløbsgrænsen, så behøver hverken giver eller modtager deklarere den skattefrie gave. Det kan dog være end god idé at informere sin bankmand om at man snart vil modtage et større pengebeløb. Bankerne er nemlig forpligtede til at indberette større transaktioner til finanstilsynet såfremt de, på den ene eller anden måde,  er mistænkelige.

Pengegave til konfirmationen

En pengegave til konfirmanden er altid en populær gave. Og alle som er konfirmeret kan sikkert huske de mange pengekuverter fra familien omgangskreds som gjorde det muligt at købe store gave som f.eks. den første computer, den nye cykel eller måske en sprogrejse. Cash is king, men hvor stort beløb skal man egentlig give til en konfirmand? Svaret er, at det afhænger af hvem det er som bliver konfirmeret og hvad man selv synes er rimeligt. Hvis man bruger 500 kr som tommelfinger regel så bliver det ikke helt forkert.

Give penge - anderledes pengegave ideer

Hvis man ikke vil give en kontant pengegave, så findes der alternativer. Man kan for eksempel vælge at give en oplevelsesgave  eller et rejsegavekort som gør at modtageren får en oplevelse for livet. Man kan også give modtageret et medlemskort til det lokale fitnesscenter eller et gavekort til en webshop som modtageren plejer at handle i.

Sommetider kan man købe et gavekort for f.eks. 550 kr og hvor beløbet som modtageren efterfølgende kan handle for er på 1000 kr. Et eksempel på dette findes på Rabatkongen.dk hvor man sommetider kan spare op til 45% på gavekort til Smartphoto fotogaver.

Hvis man vælger at give aktier i danske virksomheder, så kan man også være med til at få børn til at interessere sig for erhvervslivet og de faktorer som har betydning for de enkelte aktiers udvikling på børsen. Endelig, så kan man give modtageren en guldmønt, som er det konservative valg,  eller en elektronisk mønt. Sidstnævnte i håbet om at den skal mangedoble sin værdi i fremtiden, men her skal man vist nok være en gambler.

Sjove og kreative måder at give pengegaver på

Hvis modtageren er et barn, eller hvis man er romantisk anlagt, så kan man grave skatten ned og udstyre den heldige modtager med et skattekort. Hvis man vil give en pengegave som huskes, så kan man vælge at give et pengetræ, at give foldede pengesedler til gave i bedste origami stil eller at forklæde pengegaven som en plade Marabou chokolade.

Man kan også vælge at lade sig inspirere af buddiske bryllup og  vælge at binde pengesedler fast rundt om de nygiftes håndled med farvede bomuldssnore. Det er naturligvis sjovest hvis man er mange af gæsterne som giver pengegaven på denne måde.

Hvis man skal give modtageren et større bundt pengesedler, så skaber det ofte det lille ekstra, hvis pengene er gemt i en såkaldt Cash Cannon.