Når flere bryllupper, fødselsdage, studentergilder og andre særlige begivenheder lander tæt oven i hinanden, kan gavebudgettet hurtigt vokse sig større end først ventet. Men med en fast gaveopsparing kan du gøre plads til både nærvær, omtanke og økonomisk ro gennem hele året, så du også kan give en gave, du er stolt af.
Man kan godt tro, at gaver bare er små hyggelige udgifter, indtil tre tætte venner pludselig skal giftes samme sommer, en rund fødselsdag bliver fejret med stor fest, og der så samtidig ligger en konfirmation i kalenderen. Det kan hurtigt lyde dyrt og blive dyrt i løbet af den sommer. Især hvis man også gerne vil forkæle sig selv i løbet af den sommer og tage ud at rejse.
Eller sammenlign muligheder for at låne 5000 kr. eller måske endda mere, hvis sommerens mange begivenheder og gave-giveri kan presse gave-/ferie-budgettet meget denne sommer. Det kan især være relevant, hvis større gaveudgifter til bryllupper, fødselsdage og studentergilder allerede står lige foran dig.
Men den mest rolige og bedste løsning er dog at begynde at planlægge gavebudgettet, før behovet opstår. Altså at planlægge gavebudgettet for sommeren 2027 allerede nu her.
For gaver handler sjældent kun om selve beløbet, men også om at kunne give noget med omtanke og noget, som man er stolt af at give, uden at man bagefter skal skubbe rundt på madbudget, opsparing eller andre faste udgifter. Derfor giver det rigtig god mening at se gaveudgifter som en fast del af privatøkonomien, fordi fødselsdage, bryllupper, jul, barnedåb og jubilæer jo vender tilbage igen og igen. Og hvordan forbereder du dig så bedst? Det kan du gøre med en enkel gaveopsparing, så gavebudgettet bliver større end ventet.
Gavebudgettet starter i kalenderen
Et gavebudget bliver mest præcist og stort nok, når du begynder med kalenderen i stedet for kontoen. Mange tænker måske først på de klassiske decembergaver, men det reelle gavebehov ligger ofte spredt ud over hele året, fordi familie, venner, kollegaer og større livsbegivenheder tilsammen kan skabe mange små og store udgifter.
Start med at skrive alle faste gaveanledninger ind, altså fødselsdage, jul, mors dag, fars dag, værtsgaver og traditioner i familien. Herefter kan man tilføje de kendte større begivenheder, som konfirmationer, bryllupper, barnedåb, jubilæer eller studenterfester, fordi netop disse dage ofte kræver et lidt højere beløb end en almindelig fødselsdag.
Når listen er samlet, kan du give hver anledning et realistisk beløb. Det kan f.eks. være 300 kr. til en venindes fødselsdag, 600 kr. til en rund fødselsdag og 1200 kr. til et bryllup eller lignende, hvis du både vil bidrage til en fællesgave og måske købe noget personligt ved siden af. Lægger man tallene sammen, får man sit årlige gavebehov, og dividerer du beløbet med 12, har du den månedlige gaveopsparing, der skal lægges til side.
Sådan rammer du det rigtige beløb
At lægge et godt gavebudget fungerer ligesom at lægge et almindeligt budget til hverdagens indtægter og omkostninger. Det betyder, at det gerne må være lidt rummeligt, fordi virkeligheden sjældent følger et regneark helt præcist.
Hvis de kendte gaver løber op i 8400 kr. om året, svarer det til 700 kr. om måneden, men du kan med fordel lægge 10-20 % oveni, så der også er plads til de begivenheder, der først dukker op senere.
Forestil dig eksempelvis, at tre tætte venner pludselig skal giftes samme sommer. Hvis hvert bryllup koster 1500 kr. i gave, tøjbidrag, transport eller fællesgave, er der tale om 4500 kr., som hurtigt kan mærkes i en almindelig måned. Har du allerede sat 800 kr. til side hver måned siden januar, står der 4800 kr. klar i juni, og så føles sommeren langt mere overskuelig.
Man kan også arbejde med kategorier. De nære relationer får et højere gaveinterval, mens kollegaer, naboer, familiære relationer “langt ude” i familien og mindre anledninger får et lavere. Det gør budgettet nemmere at følge, fordi du på forhånd har besluttet et niveau, og fordi man ikke hver gang skal vurdere beløbet fra bunden, mens invitationen ligger i indbakken.
Pengene må gerne arbejde lidt, så de kan blive større end ventet
En gaveopsparing skal være let at få fat i, fordi pengene netop skal bruges inden for måneder eller et år. Derfor passer en almindelig opsparingskonto eller en højrente konto ofte bedre end investeringer, hvor værdien kan svinge, og hvor tidshorisonten typisk bør være længere.
Når du vælger konto, er renten kun en del af billedet. Det er også værd at se på bl.a. binding, hævegrænser, gebyrer og krav om at samle flere bankforretninger samme sted, fordi de vilkår afgør, hvor fleksibel kontoen faktisk er i hverdagen.
En høj rente lyder selvfølgelig rar, men en gavekonto skal først og fremmest være praktisk, så du kan betale til fællesgaven eller overføre til gavekøbet uden besvær.
Når opsparingen ikke strækker til
Selvom en fast opsparing til gavebudgettet er det bedste udgangspunkt i det lange løb i en sund økonomi, så kan der opstå år, hvor de store begivenheder klumper sig så tæt sammen, at budgettet bliver presset i bund.
Hvis du står over for flere store bryllupper, konfirmationer og rund fødselsdage på én gang, og opsparingen endnu ikke er stor nok, kan et mindre lån på f.eks. 5.000 kr. i en kortere periode være en nødløsning for at bevare det økonomiske råderum.
Det giver mulighed for at deltage i festlighederne med ro i maven og give en ordentlig gave, uden at hverdagens faste udgifter vælter.
Vælger du denne løsning, er det dog afgørende at bevare overblikket over de samlede låneomkostninger og lægge en klar plan for, hvordan pengene betales hurtigt tilbage igen, så lånet ikke skygger for næste års gavebudget.