Guide til Bindeord Krydsord

Sider du ofte med et halvt udfyldt krydsord, hvor feltet “bindeord” står tomt - og lige så stille driver dig til vanvid? Du er langt fra den eneste! Bindeord er nogle af de mest efterspurgte løsninger i danske krydsord, netop fordi de er korte, hyppige og alligevel lumske nok til at sætte selv garvede ordjægere på prøve.

I denne guide får du den komplette oversigt, fra de ultrakorte “AT” og “OG” til de mere eksotiske “BINDELED” og “KONNEKTOR”. Vi dykker også ned i de små krydsord-tricks - som hvorfor ældre opgaver kan forvandle “SÅ” til “SAA”, eller hvordan et tilsyneladende uskyldigt spørgsmål om “bindeord” pludselig dækker over lim, cement eller endda et &-tegn.

Har du terningerne klar til weekendens banko, eller skal der pakkes pengegaver ind til en konfirmand? Uanset om du krydser ord som hobby, tidsfordriv eller hygge til familiefesten, vil denne guide redde dig, når blyanten går i stå. Scrol videre, og få alle svarene - én bogstavlængde ad gangen!

Hvad mener krydsord med “bindeord”?

Ordet bindeord bruges i grammatikken om konjunktioner - altså små ord som og, men og fordi, der holder to ord, led eller hele sætninger sammen. Det er de stykker sprogligt klister, der får teksten til at hænge logisk sammen, og netop derfor elsker krydsordskonstruktører dem: De er korte, frekvente og kan lægges ind som “fyld” mellem længere svar.

Når der i et krydsord blot står “bindeord”, kan det imidlertid dække flere lag af betydning. Ofte forventes et konkret konjunktion-svar, men ledetråden kan også sigte til selve begrebet (fx konjunktion eller konnektor) eller endda til en gammel retskrivningsform uden diakritik (SAA for så, NAAR for når). Tjek derfor altid

• længdeangivelsen i ruden (2, 3, 4 bogstaver osv.)
• krydshjælp fra de allerede indtastede bogstaver
• om opgaven er moderne, klassisk eller decideret antik - det styrer stavemåden

Endelig leger nogle kryptiske eller humoristiske kryds med ordet i overført forstand: “noget der binder” kan pludselig blive til lim, hæfteklamme, cement eller sågar et &-tegn (ampersand), fordi tegnet repræsenterer og. Med andre ord: Kig både efter den grammatisk korrekte konjunktion og efter kreativt bogstav-snedkeri, for intet bindeord er for lille - eller for snedigt - til en rutineret krydsordsmager.

Bindeord på 2 bogstaver: AT, OG, OM, DA, SÅ

De allerkorteste bindeord er guld værd i et krydsord: de fylder kun to felter, dukker konstant op - og kan ofte løse hele hjørner af diagrammet. I grammatisk forstand er de side- eller underordnende konjunktioner, men i krydsord tænkes der blot på ”ord som forbinder”. Derfor finder man stort set altid de fem sikre kort AT, OG, OM, DA og SÅ.

Hyppige 2-bogstavsløsninger:

• AT - indleder ledsætninger: ”han sagde at…”
• OG - klassisk sideordnende ”plus-tegn” mellem ord og sætninger.
• OM - kan både forbinde (”jeg ved ikke om…”) og fungere som præposition.
• DA - tidsbindeord: ”da vi kom hjem…”.
• SÅ - konklusion eller grad: ”han var træt, så han sov”.

I ældre krydsord eller avistryk uden danske diakritiske tegn erstattes ”å” ofte med ”aa”, så SÅ bliver til SAA. Har du først styr på den detalje - og husker at nogle konstruktører kan drille ved at efterlyse et ”binde-middel” i overført betydning som ”lim” eller ”sn” - er de to bogstaver som regel rene point-hjemmere.

3 bogstaver: MEN, FOR, SOM, END, THI, DOG, NÅR

Når krydsordet efterspørger et “bindeord (3)”, er det oftest en af de absolutte klassikere i dansk grammatik: MEN, FOR, SOM, END, THI, DOG eller NÅR. De er alle tre bogstaver lange, nemme at sætte ind i gitteret og fungerer som små hængsler mellem to sætninger eller ledsætninger - præcis den funktion en konjunktion har.

• Sideordnende konjunktioner (forbinder to sætninger af samme rang): MEN (modsætning), FOR (årsag), END (alternativ), DOG (indsættende indrømmelse) og det lidt højtidelige THI.
• Underordnende konjunktioner (indleder ledsætninger): SOM (relativ/comparativ) og NÅR (tid). I visse opgaver kan SOM også læses i betydningen “ligesom”, så løsningen passer trods en atypisk ledetråd.

Hold øje med sproghistoriske varianter - ældre krydsord kan skrive NAAR for NÅR eller bruge THI som stedfortræder for “fordi”. Husk også, at flere af ordene kan snyde tematisk: “DOG” kan skjules i definitionen “vovse?” og “FOR” kan fremstå som præposition i stedet for som bindeord. Brug derfor altid dine krydsbogstaver til at afgøre, om der sigtes til den grammatisk bindende funktion eller en mere overført betydning.

4 bogstaver: SAMT, MENS, HVIS, IDET, HVOR

I krydsord dukker de fem firebogstavs-bindeord SAMT, MENS, HVIS, IDET og HVOR op med næsten samme hyppighed som de ultrakorte AT og OG. De er lange nok til at udfylde tomrum i midterlængde, men stadig korte nok til, at rutinerede konstruktører elsker dem som “lim” mellem andre løsninger.

• SAMT - sideordner to led og kan i opsætningen fungere som et sprogligt lighedstegn: “Peter samt Paul”.
• MENS - angiver samtidighed eller kontrast: “Hun læser, mens han skriver”.
• HVIS - markerer en betingelse, svarer til “såfremt”.
• IDET - lidt mere formelt; kan oversættes til “da” eller “fordi”.
• HVOR - fungerer som relativt bindeord eller spørgeord afhængigt af konteksten.

HVOR er et særligt alsidigt kortord: Det binder ikke bare sætninger, men kan også pege tilbage på et sted eller en situation i forrige ledsætning. I kryds og tværs kan det derfor optræde under ledetråde som “stedord”, “relativ partikel” eller blot “bindeord” - vær opmærksom på, hvad de omkringliggende felter tillader.

Kig også efter overførte eller ældre former: I antikvariske krydsord kan man støde på SAMT. (forkortet, med punktum), mens retrokryds af og til bruger MENS i betydningen “så længe”. Diakritik spiller sjældent ind her, men idéen om “noget der binder” kan drille: SAMT kan fx skjules bag ledetråden “plus-tegn” - ikke et bogstavtegn, men et ord, der binder to led sammen.

5 bogstaver: ELLER, FORDI, INDEN, SKØNT

Når rammen i krydsordet siger 5 felter, er sandsynligheden høj for, at løsningen er et af de helt klassiske bindeord. Disse ord er længere end de ultrakorte og, at, så, men stadig så hyppige i sproget, at de falder naturligt som forbindelsesled mellem to sætninger eller led.

De fire mest brugte fem-bogstavs-konjunktioner:

• ELLER – sideordner og angiver alternativer.
• FORDI – underordner og indleder en begrundelse.
• INDEN – tidslig underordnende konjunktion; svarer til før.
• SKØNT – koncessiv bindefrase, udtrykker modstrid (≈ selvom).

Krydsord kan være sat med eller uden diakritik, så SKØNT dukker af og til op som SKOENT. I mere antik opsætning kan INDEN blive opsplittet i to ord (IND EN), men tæller stadig som fem bogstaver, hvis felterne er delt korrekt. Brug altid de kendte krydsbogstaver til at afgøre, om trykkerens stil er moderne eller gammeldags.

Tjek også for drillende overførte svar: Krydsforfattere spørger sommetider til et bindeord i betydningen “noget der binder sammen”. Her kan fem-bogstavs­ord som LIMEN (arkaisk flertal af lime) eller STIFT (som i limstift) dukke op. Begge er sjældne, men værd at have i baghovedet, hvis ELLER-/FORDI-familien ikke passer på krydset.

6–8 bogstaver: SELVOM, MEDENS, SÅFREMT, EFTERSOM, ENDSKØNT, BINDELED

Når et krydsord efterspørger et bindeord på seks, syv eller otte bogstaver, er der som regel tale om de lidt længere konjunktioner, som forbinder ledsætninger og viser årsag, betingelse eller modsætning. De forekommer sjældnere end de korte klassikere, men dukker ofte op i større kryds eller i ender, hvor korte ord allerede er brugt.

De hyppigste løsninger ser du her:

• SELVOM - udtrykker en indrømmelse: “Selvom det regner, går vi.”
• MEDENS - tidslig modsætning eller samtidighed: “Han læser, medens hun skriver.”
• SÅFREMT - betingelse: “Vi tager af sted, såfremt vejret holder.”
• EFTERSOM - årsag: “Vi bliver inde, eftersom det blæser.”
• ENDSKØNT - lidt højtidelig indrømmelse, synonym til “selvom”.
• BINDELED - bruges i visse krydsord i bred forstand om “noget der forbinder”, snarere end en egentlig konjunktion.

Vær opmærksom på stavemåder med og uden diakritik - især i ældre eller genoptrykte kryds. “SÅFREMT” kan derfor dukke op som SAFREMT eller helt gammeldags SAAFREMT. Det samme gælder ENDSKØNT, som kan ses som ENDSKOENT i kryds, hvor boligen ikke rummer “æøå”.

Ser du ledetråde som “gram.”, “forb.” eller “binder”, kan det pege på de faglige termer konjunktion eller bin­de­led. Tjek altid tværsummen af bogstaver: Har du et M i tredje position, er SELVOM ofte en sandsynlig kandidat, mens et T til sidst næsten skriger på EFTERSOM. Og husk: I de mere kryptiske kryds kan BINDELED lige så vel referere til “svingbro”, “lim” eller en ampersand (&), så brug de omgivende felter som pejlemærke.

9+ bogstaver og fagtermer: KONJUNKTION, KONNEKTOR

I de fleste krydsord er “bindeord” lig med korte konjunktioner, men af og til kræver ruden et fagudtryk på ni bogstaver eller mere. Her er det den grammatiske hovedterm KONJUNKTION (10 bogstaver) eller den mere tekstlingvistiske KONNEKTOR (9 bogstaver), der redder dagen. Begge ord betyder “forbindelsesled” i sproglig forstand - uanset om der er tale om at binde to ord, sætninger eller hele afsnit sammen.

KONJUNKTION stammer fra latin (conjunctio = “sammenføjning”) og dækker både sideordnende (og, men, for) og underordnende (fordi, selvom) bindeord. Du møder den især, når opgaven er mærket “gram.” eller “spr.”, eller når antallet af bogstaver er opgivet som 10; sjældent forkortes den til KONJ. i selve ruden, men det kan forekomme i større kryptogrammer.

KONNEKTOR er en nyere import fra tysk/engelsk (connector) og bruges i lingvistik, retorik og it. Krydsordskonstruktører vælger ordet, når de vil drille løseren med et lidt sjældnere, men stadig korrekt synonym til konjunktion. Har du et “bindeord (9)” med bogstaver som K‒O‒N i begyndelsen, er KONNEKTOR et stærkt bud - især i moderne magasinkryds.

Et par hurtige huskeregler: 1) Tjek om ledeteksten antyder flertal - endelsen ­-er forlænger mange løsninger. 2) Kig efter tidsalder; ældre krydsord foretrækker KONJUNKTION, mens nyere ofte sværger til KONNEKTOR. 3) Vildledende ledetekster som “sammenkobling” eller “bindeled” kan også pege på de to lange varianter, så brug krydsbogstaverne til at afgøre, hvilken én der passer præcist i gitteret. God jagt!

Overført betydning og trick-svar

I nogle krydsord optræder stikordet bindeord i en helt overført betydning - nemlig som “noget der binder ting sammen” snarere end et grammatisk konjunktionsord. Det kan føre til svar som byggematerialer, klæbemidler eller endda tegnsætning, og det giver konstruktøren frihed til at drille med dobbelte betydninger, lidt ligesom “matador” både kan betegne en tyrefægter og et brætspil. Derfor kan selv erfarne krydsløsere blive fanget, når de går ud fra den rent sproglige fortolkning.

Typiske trick-svar, der dukker op under denne bredere tolkning, omfatter bl.a.:

• LIM (3 bogstaver) - den mest oplagte “binder”.
• CEMENT (6) eller MØRTEL (6) - bruges til at sammenføje mursten og beton.
• SNOR (4), REB (3) eller BÅND (4) - fysiske forbindelsesmidler.
• BINDEMIDDEL/BINDSMIDDEL (10/10) - især i kryptiske kryds med anagrammer eller orddelinger.
• AMPERSAND (9) eller blot tegnet “&” - kaldes også “og-tegn”, dvs. et grafisk bindeord.

Vil du undgå fælderne, så tjek altid det konkrete kryds’ tone og øvrige ledetråde. Er der andre “materiale-” eller “værktøjs-”referencer i diagrammet, er chancen for en fysisk binder større. Se også efter forkortningsmarkører som “kem.”, “bygg.” eller “symbol”, der peger væk fra grammatikken. Slutteligt kan du lade dig guide af krydsbogstaverne: hvis du forventede FOR men står med L_M, er LIM pludselig meget mere sandsynligt. På den måde bliver selv de mest kreative bindeord til at afkode.

Gode løsetips til ‘bindeord’

1) Brug krydsbogstaverne aktivt. Er de første to felter allerede O og G, peger alt på “OG”. Har du _E_ på tredje plads i et tre-bogstavsord, er “MEN”, “END” og “NÅR” elimineret, mens “SOM” og “FOR” stadig er mulige. Lav en hurtig proces-udlukning: skriv alle kendte bindeord i den givne længde op, og streg dem, der konflikter med de krydsende bogstaver.

2) Aflæs stavetid. Mange weekendmagasiner kører nutidig retstavning, mens gamle ugebladskryds eller genoptryk elsker historisk ortografi. Se derfor efter:

• SÅ  ↔  SAA
• NÅR ↔ NAAR
• SKØNT ↔ SKOENT

Har du f.eks. “S?A” i et ældre krydsord, er “SAA” bedre bud end “SÅ”, fordi diakritik ofte udelades i retro-opstillinger.

3) Spot forkortningsmarkører. Står der “gram.”, “ling.” eller parentesen “(fag)”, leder konstruktøren typisk efter selve begrebet og ikke eksemplet. Løsninger kan derfor være:

1. KONJ. - forkortelse for konjunktion
2. KONJUNKTION - fuldt fagudtryk
3. KONNEKTOR - især i nyere sprogvidenskab

4) Overvej betydningen, ikke kun funktionen. Nogle kryptiske ledetråde bruger “bindeord” i overført forstand: LIM, CEMENT, AMPERSAND eller blot tegnet “&”. Spørger krydset “bindeord (6)”, og du allerede har L I M som 1., 3. og 4. bogstav, er “LIMEST?” forkert, men “LIM” som svar til et andet 3-felts ord kan løse tvivlen i hele blokken.

5) Saml alt i en hurtig tjekliste:

Med disse fem hurtige trin minimerer du gætterierne og maksimerer chancen for at ramme det helt rette bindeord - uanset om det forbinder sætninger eller brædder!