“Hvor meget får jeg – og hvorfor fik hun mere end mig?” Hvis du nogensinde har hørt den sætning omkring gavebordet i en sammenbragt familie, ved du, hvor ømtåleligt emnet kan være. Når bonus-, halv- og helsøskende mødes til fødselsdag eller jul, følger der ofte et helt regnskab af forventninger med – og få ting kan skabe så meget dramatik som pengegaver, der ikke føles retfærdige.
I Pengegaveguiden har vi derfor samlet de 8 vigtigste regler til dig, der vil undgå misundelse, gnidninger og gavekapløb i en moderne patchworkfamilie. Her får du konkrete råd til alt fra beløbsskala pr. alder til skat, værgemål og gavejournaler – plus små genveje, der gør det hele let at huske og endnu lettere at gentage år efter år.
Uanset om du er biologisk forælder, bonusforælder eller bedsteforælder, får du her en guide, der sikrer ro om gavebordet og smil på alles læber. Læn dig tilbage, og lad os gå direkte til de 8 regler, der kan gøre pengegaver til en leg – også i den mest sammensatte familie.
Regel 1: Lighedsprincip på tværs af alle børn
Det vigtigste første skridt i en sammenbragt familie er at beslutte, at alle børn – uanset biologisk tilknytning – behandles efter samme “pengegave-grundlov”. Når reglerne er gennemsigtige, falder spekulationerne om, hvem der får mest og hvorfor, til ro.
Fra følelser til klare spilleregler
- Hold et fælles forældremøde
Alle voksne (begge forældre og eventuelle bonusforældre) bør mødes én gang årligt – gerne før den store gave-sæson – og blive enige om:- Hvilke lejligheder udløser en pengegave?
- Hvilke beløb eller intervaller gælder?
- Hvordan kommunikerer vi det til børnene?
- Skriv aftalen ned
Et simpelt Google-dokument eller en delt note fungerer fint. Når aftalen er synlig for alle voksne, er den også lettere at holde.
Lighed vs. Retfærdighed – To sider af samme mønt
| Begreb | Hvad betyder det i praksis? | Eksempel |
|---|---|---|
| Lighed | Alle børn modtager samme beløb ved samme type begivenhed. | Alle fire børn får 300 kr. til deres fødselsdag – uanset deres alder. |
| Retfærdighed | Beløbet justeres, så det passer til barnets alder eller behov. | Den 17-årige får 500 kr., mens den 9-årige får 250 kr. |
I praksis vælger de fleste sammenbragte familier en hybrid: Ligheden sikrer roen på tværs af hjem, mens retfærdigheden tager højde for, at en konfirmand har større udgifter end lillesøsteren i 3. klasse.
Sådan håndterer i små aldersforskelle
- Definér “aldersspænd” – fx 0-12 år, 13-17 år og 18+ år. Børn, der kun er få måneder fra næste spænd, kan få det højere beløb allerede nu for at undgå misundelse.
- Brug runde tal – et spring fra 250 kr. til 500 kr. er let at forstå, mens 275 kr. vs. 325 kr. føles som smålig millimeterretfærdighed.
- Forklar logikken. Et kort “I får alle det samme, når I er i samme aldersgruppe” er ofte nok til, at de yngste accepterer at vente på det næste trin.
Tip til den gode samtale med børnene
- Fælles briefing: Invitér hele børneflokken til et kort “familie-møde”, hvor I gennemgår beløbsskalaen. Det skaber transparens.
- Undgå sammenligning på dagen: Giv pengene i identiske kort/kuverter, så fokus er på budskabet frem for beløbet.
- Tjek ind løbende: Spørg ind til, om de føler gaverne er retfærdige. Småjusteringer nu forhindrer større konflikter senere.
Når lighedsprincippet er tydeligt formuleret og fulgt konsekvent, kan både børn og voksne læne sig tilbage og nyde fejringerne – uden skjult gavepres.
Regel 2: Aftal faste beløb pr. alder og lejlighed
En fast beløbsskala er den nemmeste vej til at fjerne usikkerhed og potentielle konflikter, når der skal gives pengegaver til en flok børn, der bor på kryds og tværs af to (eller flere) hjem.
Sådan bygger i en enkel beløbsskala
- Opsæt aldersintervaller
I stedet for at fastsætte et unikt beløb for hver eneste fødselsdag, kan I arbejde i overskuelige trin – f.eks. 0-5 år, 6-9 år, 10-12 år, 13-15 år, 16-18 år. Det giver luft til små aldersforskelle uden at skulle “regne pr. måned”. - Definér lejlighederne
De fleste familier har tre “gavekategorier”: fødselsdag, jul og større milepæle. Sidstnævnte kan indeholde konfirmation/nonfirmation, 18-års fødselsdag/kørekort, studentereksamen eller andre overgangsritualer I anerkender. - Hold jer til afrundede beløb
Beløbsspring á 50 eller 100 kroner er lettest at huske og MobilePaye. Eksempel: 150 kr. → 300 kr. → 500 kr. Det er ikke her, detaljerig købmandsregning gør lykken større. - Aftal regulering og indeks
Vælg højst én reguleringsmekanisme: årlig opskrivning pr. 1. januar (f.eks. +10 kr.) eller revision hvert tredje år. Forpligt jer til at justere for inflation samlet, ikke når den ene forælder føler sig rigere.
Eksempel på beløbsskala (skabelon)
| Alder | Fødselsdag | Jul | Store milepæle* |
|---|---|---|---|
| 0-5 år | 150 kr. | 150 kr. | – |
| 6-9 år | 200 kr. | 250 kr. | – |
| 10-12 år | 300 kr. | 350 kr. | – |
| 13-15 år | 400 kr. | 500 kr. | Konfirmation: 1.500 kr. |
| 16-18 år | 500 kr. | 700 kr. | Kørekort: 2.000 kr. Student: 3.000 kr. |
*Tilpas efter familiens traditioner; nonfirmation, efterskoleafslutning eller anden milepæl kan tilføjes.
Skriv “gavereglerne” ned – Og del dem
- Ét dokument = fælles sandhed. Opret et simpelt Google-ark eller en delt note i Familielink/Cozi, hvor beløbsskalaen står sammen med dato for seneste revision.
- Include begge bonushjem. Når reglerne er synlige for alle forældre, bonusforældre og evt. bedsteforældre, falder risikoen for misforståelser.
- Marker særlige aftaler. Hvis fx bedsteforældre giver “ekstra” til konfirmation, så skriv det i samme ark, så beløbet kan modregnes eller koordineres.
- Angiv reguleringsdato. Sæt f.eks. 15. november som deadline for at tage stilling til kommende års beløb – så kan budgettet nå med under juleplanlægningen.
Tip: Sådan håndterer i undtagelser
Nogle år vil økonomien eller barnets behov ændre sig. Brug denne tre-trins test til at afgøre om beløbet kan fravige skalaen:
- Behov vs. luksus? Er ekstrabeløbet en nødvendighed (fx briller) eller en luksus (fx ny iPhone)?
- Engangstilfælde? Sker det kun én gang, eller risikerer I at sætte en ny standard?
- Kan det kommunikeres åbent? Hvis I ikke kan forklare undtagelsen til alle børn uden at rødme, bør I overveje den igen.
Kort opsummering
Med en klar beløbsskala, aftalt regulering og skriftlig deling får både børn og voksne styr på forventningerne. Resultat: færre sammenstød, sundere gaveøkonomi – og mere fokus på at fejre hinanden frem for at sammenligne beløb.
Regel 3: Afklar “hvem giver hvad” – fælles vs. individuelle gaver
En af de hyppigste kilder til misforståelser i sammenbragte familier er, hvem der egentlig giver gaven – og dermed også hvilket beløb der følger med. Jo flere voksne, jo større risiko for dobbeltkonfetti eller uheldige sammenligninger. Beslut derfor tidligt i processen, om pengegaver skal være:
- Fælles fra hele husstanden (alle voksne signerer kortet)
- Individuelle fra biologiske forældre (mor giver én gave, far en anden)
- Bonusgaver (bonusmor/-far giver separat gave)
- Udvidet familie (bedsteforældre, onkler m.m. giver selvstændigt)
Tre modeller, der virker i praksis
| Model | Fordele | Udfordringer |
|---|---|---|
| Husstandsgaven (alle voksne lægger sammen) |
|
|
| Biologisk forælder + bonustilskud |
|
|
| 100 % individuelle gaver |
|
|
Sådan undgår i “gavekonkurrence”
- Aftal loftbeløb pr. voksen – eksempelvis 150 kr. pr. barn ved fødselsdag og 300 kr. til jul.
- Fælles kort eller MobilePay-tekst (“Kærlig hilsen fra os alle”) minimerer fokus på bidragsyder.
- Skiftende afsender: Er gaven fælles, lader I hvert år en ny voksen læse kortet højt, så ingen ”ejer” traditionen.
- Hold tal privat: Tal om beløb før dagen, men aldrig foran børnene.
Praktisk tjekliste før overførsel/kuvert
- Skriv spillereglen ned (hvem, hvornår, hvor meget).
- Send aftalen til den anden forælder, så alle har samme version.
- Aftal kurér: Hvem sørger for kontanter eller fælles MobilePay?
- Enes om kortets ordlyd – brug gerne en fast skabelon.
- Gem kvittering eller screenshot til gavejournalen.
Med klare roller, fælles afsender og åben kommunikation får børnene en rolig gaveoplevelse – og de voksne slipper for både regneark og skæve blikke ved kagebordet.
Regel 4: Koordinér på tværs af hjem og bedsteforældre
Hvis der er noget, der kan vække uro i en sammenbragt familie, er det forskellige – eller dobbeltoptrædende – pengegaver fra de to hjem eller bedsteforældre. Løsningen er gennemsigtig koordinering, så alle kender planen i god tid.
1. Opret en fælles gavekalender
- Vælg et fælles værktøj – f.eks. en delt Google-kalender eller Familie-årshjul i et delt Excel-ark. Alle relevante voksne får læse/skrive-adgang.
- Indtast nøglebegivenheder – fødselsdage, jul, konfirmationer, første skoledag, studenterfejring osv. Marker, hvem der er primær koordinator på den enkelte dato.
- Tilføj beløbsfelt – i beskrivelsen noteres foreslået beløb eller beløbsinterval (“250-300 kr.”). Brug også farvekoder (fx blå = afklaret, gul = mangler godkendelse).
2. Korte check-ins slår lange mailtråde
Undgå uendelige sms-tråde ved at sætte 15-minutters check-ins på telefon eller video. Agendaen er helt enkel:
- Er dato og beløb stadig som aftalt?
- Giver vi en samlet gave eller flere individuelle?
- Er der ændrede behov (ønske om kontanter vs. gavekort)?
Aftal, at kun forældre/bonusforældre deltager; børnene skal ikke høre budget-snak.
3. Fast “sidste frist” for at fryse beløb
| Begivenhed | Check-in-dato | Sidste frist for beløb |
|---|---|---|
| Fødselsdage | 14 dage før | 7 dage før |
| Jul | 1. november | 30. november |
| Konfirmation/student | 2 måneder før | 1 måned før |
Når sidste frist er passeret, ændres beløbet kun i helt særlige tilfælde – og altid i enighed.
4. En konkret procedure ved uenighed
- Tag en hurtig én-til-én-samtale mellem de involverede voksne. Ingen gruppesms, hvor tonen kan misforstås.
- Find et kompromis inden for den aftalte beløbsramme (fx midterbeløbet).
- Er I stadig uenige? Parkér punktet i 24 timer, vend tilbage med køligt hoved.
- Kan I stadig ikke enes, anvendes et “formandskab” (fx den forælder, barnet bor mest hos) som tiebreaker.
5. Hold bedsteforældre i loopet – Men uden pres
Send et kort, fælles info-brev to gange årligt (f.eks. januar og august) med årets vigtigste datoer og standardbeløb. Bedsteforældre kan så frit vælge, om de følger skalaen eller giver noget andet, men de er informeret om den overordnede balance.
6. Dokumentér beslutningerne
Efter hvert check-in sender koordinatoren en mini-referat-mail (3-4 linjer) med dato, aftalt beløb og hvem der køber kort/indpakning. Læg mailen i delt mappe “Gavejournal” – så kan alle hurtigt slå efter, hvis hukommelsen svigter.
Med disse simple værktøjer bliver det lettere at bevare roen, holde styr på retfærdigheden og sikre, at børnene oplever ensartede og velkoordinerede pengegaver på tværs af hele familienettet.
Regel 5: Giv plads til individuelle behov uden at skabe favoritisme
Fælles beløbsrammer giver ro, men virkeligheden i en sammenbragt familie rummer ofte ulige behov på ulige tidspunkter. Et barn står foran efterskoleophold, et andet mangler nye fodboldstøvler, mens det tredje er i fuld gang med kørekortet. Kunsten er at imødekomme de individuelle behov uden at vække anklager om forskelsbehandling.
1. Fastlæg et “behovstillæg” med klare kriterier
| Kriterie | Eksempel | Hvem beslutter? |
|---|---|---|
| Nødvendighed | Obligatorisk efterskoleindskud | Begge forældre + bonusforældre |
| Udvikling/talent | Elitefodbold-kontingent, musikskole | Primær bopælsforælder efter høring |
| Overgang til voksenliv | Kørekort, studiestart | Samlet forælderteam |
| Dokumenteret behov | Ortopædiske sko, briller | Den forælder der modtager regningen |
Lav et kort skema som dette i jeres gavejournal, så alle kan se, hvorfor et ekstra-tilskud er godkendt.
2. Brug en loftsmodel – “op til x kr. Pr. Begivenhed”
- Fastlæg et maksimumbeløb (fx 2.500 kr.) pr. barn pr. halvår til behovsbaserede gaver.
- Overstiges loftet, deles det op: halvdelen gives nu, resten spares op eller ydes som OPS-bidrag.
- Skriv loftet ind i det fælles gavebudget, så andre søskende ved, at de samme muligheder er åbne for dem.
3. Fortæl, hvad der er “basis” vs. “ekstra”
- Basis er jeres ensartede beløb til jul, fødselsdag osv.
- Ekstra er behovsbestemt og aftales individuelt – det skal stå sort på hvidt i gavejournalen.
- Gentag budskabet til børnene: “Alle får det, de har brug for, men ikke altid det samme på samme tidspunkt.”
4. Skab gennemsigtighed – Også når beløbene ikke er ens
Når et barn modtager et større ekstra-tilskud, så:
- Informer de andre børn kort og neutralt: “I år går 5.000 kr. til Annas efterskole. Næste gang er det måske dig, der har behov.”
- Vis det på familiens delte gaveark, så beløbet ikke bliver en hemmelighed.
- Undgå at fremhæve beløbet ved gaveuddelingen – overfør pengene digitalt og læg et symbolsk kort under juletræet.
5. Evaluér og justér
Hold en årlig “gave-status” med alle forældreparter:
- Gennemgå hvert barns brug af behovstillæg.
- Tjek, om loftet passer til faktiske udgifter.
- Aftal, hvem der betaler, hvis barnets behov falder uden for kriterierne.
Med klare regler, gennemsigtighed og løbende dialog kan I give plads til individuelle behov uden at sætte familiefreden over styr.
Regel 6: Vælg den rigtige pengegaveform og præsentation
Den samme pengegave kan opleves vidt forskelligt alt efter hvordan den gives. I sammenbragte familier er det derfor ekstra vigtigt at tænke både form og præsentation igennem, så ingen føler sig forfordelt.
1. Vælg pengegaveformen med omtanke
| Form | Hvornår giver det mening? | Fordele | Ulemper |
|---|---|---|---|
| Kontanter | Yngre børn (7-13 år) og konfirmationer, hvor den fysiske wow-effekt er vigtig. | Synligt beløb, kan bruges straks. | Risikabelt at miste; kræver ofte hurtig indbetaling i banken. |
| MobilePay / bankoverførsel | Teenagere og unge, der allerede håndterer digitale penge. | Nemt, hurtigt, sporbar overførsel. | Mindre “gavefølelse”, hvis ikke det ledsages af fysisk kort. |
| Gavekort | Når I kender barnets hobby (gaming, tøj, bøger) – men vil styre købsstedet. | Personligt uden at blive “ting-gave”. | Kortets udløbsdato; kan opleves som mindre fleksibelt end kontanter. |
| Opsparing (fri konto, Børneopsparing, Aktiesparekonto) | Længere tidshorisont – fx bidrag til flytte-hjemmefra-pulje. | Sender signal om langsigtet støtte; renters rente-effekt. | Barnet ser ikke pengene nu; skal dokumenteres korrekt (værgemål). |
| Værdipapirer (ETF’er, aktier, fonde) | Ældre teenagere med interesse for investering. | Lærerigt, kan vokse i værdi. | Kursudsving, administrationsgebyrer; kræver forklaring og opfølgning. |
2. Skab ensartet præsentation
- Neutral indpakning: Brug samme kuverter, gaveposer eller små æsker til alle børn – også selv om pengene modtages digitalt. Læg f.eks. et symbolsk møntbeløb (10 kr.) i kuverten og noter “resten er på MobilePay”.
- Fælles kort: Skriv ét samlet kort fra husstanden med en personlig sætning til hvert barn. Undgå forskellige kortstørrelser eller farver, der kan tolkes som værdiindikator.
- Synliggør beløbet ens: Hvis ét barn får 300 kr. som kontanter og et andet 300 kr. via bankoverførsel, så nævn beløbet tydeligt i kortet, så ingen er i tvivl om ligheden.
3. Tre hurtige tommelfingerregler
- Under 12 år: Kontanter + sjov emballage (fx møntrør eller ballon), så barnet “ser” pengene.
- 12-17 år: 50/50-model: Halvdelen digitalt, halvdelen kontant/gavekort for at kombinere frihed og følelse.
- 18+ år: Overvej langsigtet: opsparing, værdipapirer eller større MobilePay-overførsel med råd om økonomi.
4. Tjekliste før gaven gives
- Er formen aftalt med den anden forælder/bonusforælder?
- Bliver alle søskende præsenteret for gaven på samme måde?
- Er beløbet dokumenteret (kvittering, kontoudtog) ift. værgemål og gaveafgift?
Ved at kombinere en gennemtænkt pengegaveform med en ensartet præsentation undgår I misforståelser og sikrer, at alle børn føler sig lige værdsat – uanset om pengene kommer i en kuvert, et klik eller på et depot.
Regel 7: Kend reglerne: skat, værgemål og opsparinger
Når I blander økonomier og børn fra flere familier, er det helt afgørende, at pengegaver ikke skaber problemer med Skattestyrelsen eller værgemålsmyndigheden. Nedenfor får I et hurtigt overblik over de vigtigste regler, men husk: Tjek altid de nyeste satser og vejledninger, da de justeres hvert år.
1. Gaveafgift & bundfradrag – De faste nøgletal
De fleste privatpersoner kan give pengebeløb til nære slægtninge inden for et årligt bundfradrag. Holder I jer under grænsen, er gaven skattefri for modtageren. Giver I mere, skal modtageren betale 15 % gaveafgift af det overskydende beløb.
| Modtager | Bundfradrag pr. år* | Gaveafgift over fradrag | Særlige noter |
|---|---|---|---|
| Børn, adoptiv- og stedbørn | ca. 74.100 kr. | 15 % | Stedbørn er omfattet, uanset om de bor hos jer. |
| Børnebørn og oldebørn | ca. 26.600 kr. | 15 % | Beløbet er lavere – husk justering årligt. |
| Ægtefælle | Ubegrænset | 0 % | Skattefrit uanset beløb. |
| Andre modtagere (fx svigerbørn, bonussøskende) |
Ca. 25.900 kr. (personfradrag) | Op til 36,25 %* | Regnes som almindelig indkomst eller høj gaveafgift. |
*Beløbene er angivet med eksempler (2024-niveau). Tjek altid de aktuelle satser på skat.dk.
Hvad med “halv-” og “bonus-”børn?
- Stedbarn: Barn af din ægtefælle/registreret partner. Fuld adgang til bundfradraget.
- Bonusbarn: Barn af samlever (ikke gift). Regnes ikke som nær slægtning – I må derfor holde jer under det almindelige personfradrag eller betale høj gaveafgift, medmindre I senere gifter jer.
2. Værgemål: Når modtageren er under 18 år
- Beløb under ca. 75.000 kr. kan som regel stå på barnets egen konto under forældrenes almindelige forældremyndighed.
- Beløb over ca. 75.000 kr. skal som udgangspunkt stå på en spærret konto, som kun kan hæves med samtykke fra Familieretshuset/Skifteretten. Det gælder også løbende indbetalinger, hvis den samlede saldo overstiger grænsen.
- Forældrene (og evt. bonusforældre) må ikke selv disponere over pengene til egne formål. Midlerne tilhører barnet.
3. Dokumentation: Sådan undgår i tvivl
- Lav et simpelt gavebrev eller overførselsbilag for beløb over 10.000 kr. Notér dato, giver(e), modtager og formål.
- Gem bankkvitteringer og evt. MobilePay-snapshot i familiens delte “gavejournal”.
- Indsend gaveanmeldelse til Skattestyrelsen, hvis beløbet overstiger bundfradraget – senest 1. maj året efter.
- Ved opsparingskonti i barnets navn: Gem kontoudtog som bilag til gavebrevet.
4. Opsparinger & investeringer: Hvad tæller som gave?
Når I opretter børneopsparing, aktiesparekonto eller depot i barnets navn, anses indskuddet som en gave på indbetalingstidspunktet. Værdistigningerne herefter beskattes hos barnet, ikke jer. Husk at:
- Regne samlede årlige indskud ind i bundfradraget.
- Notere kontonummeret i gavebrevet, så det er tydeligt, at pengene er bundet til barnet.
5. Tjek-liste før i giver (eller modtager) næste pengegave
- Find aktuel bundfradragsgrænse for relationen.
- Vurder om modtageren kan forvalte pengene selv – eller om spærret konto kræves.
- Beslut om beløbet skal splittes mellem flere år for at undgå gaveafgift.
- Udfyld gavebrev og gem kvitteringer – hver gang.
- Overvej professionel rådgivning ved større beløb (>250.000 kr.).
Med klare regler, åben dokumentation og en årlig statusrunde undgår I misforståelser – og giver børnene en tryg økonomisk start, uden at skat og værgemål spænder ben for familiefreden.
Regel 8: Sæt budget, dokumentér og gør traditioner gentagelige
Økonomisk overblik og klare ritualer fjerner usikkerhed – både blandt voksne og børn. Ved at samle årets pengegaver i ét budget, dokumentere alle beløb i en gavejournal og gentage de samme traditioner år efter år, undgår I tilfældige udsving og misforståelser.
1. Lav et samlet gavebudget
- Start med en årlig totalramme. Læg beløbene fra de syv foregående regler sammen (fødselsdage, jul, milepæle, eventuelle behovsbaserede tilskud) og fordel dem på årets 12 måneder.
- Inkludér alle voksne parter. Tag både bio-forældre, bonusforældre og bedsteforældre med på budgettet, så ingen gaver “glemmes” eller dukker op dobbelt.
- Indbyg en 10-15 % buffer. Uforudsete begivenheder (fx pludselige klasserejser) sker – og det er dyrere at rette op på forskelle senere.
2. Før en enkel gavejournal
Et Google-ark eller en fælles note i skyen er nok. Det vigtigste er, at alle kan se og opdatere den.
| Dato | Barn | Anledning | Beløb | Giver(e) | Betalingsform | Noter |
|---|---|---|---|---|---|---|
| 12/02/2024 | Emma (14) | Fødselsdag | 400 kr. | Hele husstanden | MobilePay + kort | Fælles kort med alle søskende |
| 24/06/2024 | Lucas (18) | Student | 1.500 kr. | Forældre + bedsteforældre | Kontanter i ramme | Suppleret af gavekort til kørerkort |
Yderst til højre kan I tilføje et saldo-felt, så I løbende ser, hvad hver voksen og hvert barn samlet har givet/modtaget i året.
3. Byg et årshjul og faste traditioner
- Månedskalender: Placér alle børnenes fødselsdage, helligdage og skolemilesten visuelt på én side.
- Beløbsrammer pr. kategori: F.eks. 300 kr. til fødselsdage (0-12 år), 400 kr. (13-17 år), 500 kr. (18+), mens julen har en særskilt pulje.
- Tekstskabeloner: Skriv tre-fire neutrale hilsener, som kan copy-pastes ind i kort eller MobilePay-tekster. Det sikrer samme tone til alle børn.
- Fælles indpakning: En bestemt konvolutfarve eller en lille æske med bånd gør det genkendeligt og skaber “familie-brandet”.
4. Evaluer og justér én gang om året
Planlæg et kort “gave-statusmøde” i januar, når ferierne er ovre og næste års økonomi alligevel gennemgås.
- Tjek gavejournalen: Har alle børn fået omtrent samme totalbeløb justeret for alder og særlige behov?
- Opdatér beløb: Indeksér efter inflation, men undgå store spring – 25 eller 50 kr. ad gangen er oftest nok.
- Revider traditioner: Er årshjulet realistisk? Skal nye milepæle (f.eks. efterskole) føjes til?
- Dokumentér ændringer: Notér dato, beslutning og hvem der var enig, så I kan finde det frem næste år.
Tip: Når børnene er gamle nok, så inddrag dem i gennemgangen. Det giver gennemsigtighed og viser, at reglerne er konsekvente – ikke vilkårlige.
Et solidt budget, et let søgbart ark og en håndfuld genkendelige traditioner er det bedste værn mod ubehagelige sammenligninger og sårede følelser. Og det gør det langt nemmere at fokusere på det, pengegaven egentlig skal handle om: at fejre barnet og styrke fællesskabet i den sammenbragte familie.
