Menu Luk

Skal der ligge en ferie under juletræet i år? Her er 5 steder du kan give en ferie til uden det behøver koste en formue

en ferie under juletræet

Har du lyst til at give en meget særlig julegave til en meget særlig person i år? Der er mange ting, som kan gå under kategorien “særlige gaver”, men noget, der med sikkerhed vil slå benene væk under enhver person, er en skøn ferie.

Men når det nu bare er en julegave, så er det måske også meget rart, hvis det ikke behøver at være en af de dyreste rejser. Derfor kommer der herunder 5 gode steder, som man kan besøge, uden at det behøver at koste en formue. Så kan de fleste nok være med i forhold til budget.

Prag: En skøn og billig by

En by, som mange nok også kender til, fordi de har hørt, at den skulle være billig at besøge, er selvfølgelig Prak – og derfor er det også det første bud på en billig rejsedestination. Det, som gør Prag til en god rejsedestination, når man skal på ferie på budget, er, at det hele er så billigt i Prag. Man kan typisk bo et meget fornuftigt sted til billige penge – og så er både mad og drikke meget billigere end i Danmark. Så det er altså et glimrende bud på en destination til årets julegave.

Sardinien: Find billetter til gode priser

Man tænker måske ikke umiddelbart, at Sardinien er en af de destinationer, som er kendt for at være billig, men hvis man har et inderligt ønske om at give en ferie til Sardinien en gave, så kan man jo undersøge, om det ikke nok skulle være muligt at gøre dette til en nogenlunde overkommelig pris.

Hvis man eksempelvis kan finde billige flybilletter og et billigt sted at bo, så kan men nemlig sagtens arrangere en billig rejse til Sardinien. Så det gælder lige om at vide, hvilke tidspunkter det er smart at tage afsted på, og desuden at være god til at spotte de gode priser på blandt andet fly og hoteller.

Hamborg: Kun en kort bus- eller togtur væk

Man kan også give en ferie til Hamborg. Hamborg er ikke nødvendigvis lige den by, som er allerbilligst at spise og drikke i, men typisk kan man slippe ret billigt i forhold til transporten. Fra de fleste steder i Danmark kan man nemlig hoppe på et tog eller en bus for ikke særligt mange penge – og så tager sådan en togtur eller bustur faktisk ikke engang så lang tid. Så det kan også være en hurtig lille smuttur.

Vilnius: Visit til den baltiske storby

Vilnius er også et rigtig godt bud på en billig feriedestination. Ofte så er det faktisk forholdsvis billigt at købe flybilletter til Litauen – altså det land, som Vilnius er hovedstad i. Og udover det så vil man også opleve i Vilnius, at de fleste ting er en del billigere end i Danmark – også selvom det er en hovedstad.

Så hvis man gerne vil prøve at opleve en lidt anderledes by, som man måske ikke kender så mange, der har besøgt, så kunne Vilnius være et rigtig fint bud. Der er i hvert fald lidt forskellige ting at opleve, og så kan det altså gøres til et ret fornuftigt beløb.

Bornholm: En anderledes ferie i Danmark

Typisk vil det være lidt billigere at tage på ferie, hvis man bliver indenfor landets grænser – og at blive indenfor Danmark betyder på ingen måde, at ferien bliver kedelig og intetsigende, for man kan jo eksempelvis give en tur til Bornholm i gave.

Af en eller anden grund føles Bornholm ikke så dansk som mange af de andre øer i landet – måske fordi de snakker med deres sjove og lidt svensklydende dialekt. Derudover ligge Bornholm også ret langt væk fra det danske fastland, og det kan derfor sagtens føles som en rigtig tur og en rigtig ferie, hvis man tager et smut til Bornholm. Så kig efter nogle billige færgebilletter og et hyggeligt lille sted at bo – så kan det sagtens være en rigtig god julegave.

Se også