Gavebudgetter skrider sjældent på én stor beslutning. De skrider i små trin – en ekstra gave, lidt dyrere indpakning, en værtindegave, levering og et spontant køb i sidste øjeblik. Ifølge Coop Analyse forventede den gennemsnitlige dansker i 2023 at bruge 2.603 kr. på julegaver og give seks gaver – og det er før alle de små tillægsudgifter, der næsten altid kommer oveni. For mange ender det samlede gavebeløb tit med at være langt højere end planlagt, både til jul og andre anledninger.
Hvis du står i den situation, er du ikke alene, og der findes løsninger. Nogle vælger at justere planen, andre har brug for en hurtig økonomisk håndsrækning. For dem der mangler likviditet her og nu, kan det være relevant at ansøge om et kviklån som en midlertidig løsning – men kun hvis du kender vilkårene og ved, hvad tilbagebetalingen betyder for din økonomi.
Derfor løber gavebudgettet ofte løbsk
Det typiske problem er ikke nødvendigvis, at man er dårlig til økonomi. Det handler oftere om, at man undervurderer de samlede gaveudgifter. Mange regner selve gaven med, men glemmer fragt, gavepapir, kort, værtindegaver og små ekstrakøb. Når de beløb bliver lagt oven i hinanden, vokser gavebudgettet hurtigt.
Derudover spiller forventninger en stor rolle. Man vil gerne finde den rigtige gave og undgå at virke nærig. Derfor ender mange med at bruge mere, end de egentlig havde planlagt. Hvis man samtidig køber til flere personer, kan det samlede gaveforbrug hurtigt mærkes.
Budgettet skrider også lettere, når man er sent ude. Jo tættere man kommer på fødselsdag, jul eller andre mærkedage, jo større er risikoen for panikkøb, og panikkøb er sjældent billige.
5 konkrete måder at få styr på gaveudgifterne
Skriv alle gaveudgifter ned – ikke kun selve gaverne, men også fragt, indpakning, kort og små tillægskøb. Det giver et realistisk billede af, hvor meget du faktisk er ved at bruge.
Sæt et fast maksbeløb pr. person – ikke et løst skøn, men et reelt loft. Når du kender rammen på forhånd, bliver det lettere at vælge fra og holde budgettet, når du bliver fristet til lige at lægge lidt ekstra oveni.
Prioriter modtagerne – del dem eventuelt op i tre grupper: dem du absolut skal købe til, dem du gerne vil købe til, og dem hvor du godt kan skrue ned. Det kan lyde hårdt, men det er bedre end at ende med at bruge for mange penge på alle. Det gør det lettere at beskytte din økonomi, hvis gavebudgettet allerede er presset.
Tænk i fællesgaver eller gaver med fast pris – hvis flere går sammen, får man ofte mere værdi for pengene. Samtidig er det lettere at holde styr på gaveudgifterne, når beløbet er fast fra start. Du kan også vælge gaveformer, hvor beløbet er let at styre – for eksempel oplevelser med fast pris, gavekort eller hjemmelavede løsninger.
Undgå panikkøb – hvis du kan mærke, at budgettet er ved at skride, så sov lige på det og se på det igen om et døgn. Det lyder måske banalt, men det virker. Mange dårlige køb bliver lavet, når man føler sig bagud og bare vil være færdig.
Hvad gør du, hvis pengene ikke rækker?
Hvis dit gavebudget allerede er overskredet, er det første skridt ikke nødvendigvis at finde flere penge. Det første skridt er at skabe overblik. Regn det samlede beløb ud og se på, hvad der allerede er købt, hvad der kan returneres, og hvad der kan byttes til noget billigere.
Derefter bør du justere planen. Måske behøver du ikke købe lige meget til alle. Måske kan nogle gaver gøres mindre, slås sammen eller droppes helt. Det er ofte en bedre løsning end bare at fortsætte og håbe på, at økonomien hænger sammen bagefter.
Hvis du efter det stadig mangler likviditet, kan et kviklån være en relevant kortfristet løsning. Et kviklån giver dig mulighed for hurtig udbetaling, så du kan komme videre, men det forudsætter, at du kender de samlede omkostninger og ved, hvad tilbagebetalingen af lånet kommer til at kræve af din økonomi.
Den bedste tommelfingerregel er enkel: Et gavebudget skal passe til din virkelighed – ikke til dine ambitioner. Gaver skal være en glæde, ikke starten på økonomisk stress. Jo tidligere du får styr på gaveudgifterne, jo lettere er det at holde budgettet, og undgå at stå med en regning, du ikke havde regnet med.