Må man give en anonym pengegave i Danmark?

Forestil dig, at du står med en tyk, hvid kuvert i hånden. Du vil gerne glæde nogen – uden at de aner, hvem der står bag. Men hvad siger loven egentlig? Er det overhovedet muligt at forblive anonym, når kontanter er på vej ud og MobilePay registrerer hvert et tryk?

I denne artikel dykker vi ned i det spørgsmål, mange danskere stiller sig selv før en rund fødselsdag, et bryllup eller en god gerning: “Må man give en anonym pengegave i Danmark?”

Vi guider dig sikkert igennem regler, faldgruber og smutveje – fra hvidvasklovgivning til gaveafgift, fra kontantkuverter til digitale donationer – så du kan beslutte, om anonymitet er en mulighed, og hvordan du i givet fald griber det an.

Læn dig tilbage, og lad os sammen folde kuverten ud …

Er anonyme pengegaver lovlige i Danmark?

Det korte svar: Ja – du må som udgangspunkt godt give en pengegave uden at afsløre dit navn over for modtageren. Fuld anonymitet eksisterer dog stort set ikke, så snart du involverer banker, MobilePay eller andre finansielle tjenester. Her er myndigheds- og hvidvaskregler med til at sikre, at transaktioner kan spores, hvis det bliver nødvendigt.

Anonym for hvem?

Perspektiv	Mulighed for anonymitet	Typiske begrænsninger
Den brede offentlighed (familie, venner, sociale medier)	Høj – du kan undlade at sætte navn på kortet eller vælge “anonym donor”.	Modtageren kan ofte regne gaven ud via beløb eller omstændigheder; kontanter skal håndteres forsvarligt.
Modtageren selv	Middel – kontanter i kuvert eller mellemmand kan skjule identitet.	Upraktisk ved større beløb; modtager kan mangle dokumentation til Skat.
Banker og betalingsformidlere	Nær nul – alle finansielle institutioner er forpligtet til Know Your Customer (KYC).	Navn, CPR/CVR og transaktionsdata gemmes min. fem år; mistænkelige betalinger indberettes til SØIK.
Myndigheder (Skat, politi)	Nær nul – kan altid kræve indsigt hos banker m.fl.	Kontante beløb over 50.000 kr. kan udløse indberetningspligt hos visse erhvervsdrivende.

Hvorfor er fuld anonymitet vanskelig?

1. Hvidvaskloven forpligter banker, advokater, revisorer, væddemåls- og spiludbydere m.fl. til at identificere både afsender og modtager og til at indberette mistænkelige aktiviteter.
2. Rapporterings­krav til Skattestyrelsen betyder, at finansielle institutioner indsender årlige opgørelser over kunders konti og transaktioner.
3. Digitale spor – selv ved brug af en “gave-konto” eller et nyt MobilePay-nummer vil identitets­tjekket afsløre, hvem der står bag.

Når anonymitet støder sammen med loven

• Gaver over beløbsgrænser kan udløse gaveafgift eller skat (nærmere beskrevet i næste afsnit). Uden afsenderoplysninger kan modtageren komme i klemme, hvis Skattestyrelsen efterfølgende spørger til pengenes oprindelse.
• Store kontante beløb (typisk > 10.000 EUR / ca. 75.000 kr.) vækker opsigt hos banker og kan blive afvist eller indberettet.
• Forsøg på at skjule ejerskab via stråmænd eller falske konti kan blive betragtet som hvidvask eller skattesvig.

Konklusion: Du kan godt give en pengegave, hvor modtageren eller omverdenen ikke kender din identitet, især hvis du bruger kontanter eller giver via en platform, der tilbyder “anonym donor”. Men så snart transaktionen rammer det finansielle system, vil din identitet være kendt for banken – og potentielt for myndighederne – uanset hvor diskret du prøver at være. Planlæg derfor gaven med både privatliv og lovkrav i tankerne.

Skatteregler og gaveafgift: Hvad gælder for anonyme gaver?

Hvem der giver – og til hvem – afgør, om en pengegave er gaveafgiftspligtig, skattepligtig eller slet ingen af delene. Når du samtidig forsøger at være (delvist) anonym, kan manglende dokumentation give både giver og modtager problemer. Her er hovedreglerne.

1. Hovedreglerne om gaveafgift

Relation	Bundfradrag (2024)*	Hvad betales over fradraget?	Typisk dokumentation
Ægtefæller & registrerede partnere	Ubegrænset	Ingen gaveafgift	Evt. gavebrev – især ved større beløb
Forældre ⇄ Børn, stedbørn & forældres stedbørn	74.100 kr.	15 % gaveafgift	Gaveanmeldelse til Skattestyrelsen
Bedsteforældre ⇄ Børnebørn & oldebørn	74.100 kr.	15 % gaveafgift	Gaveanmeldelse til Skattestyrelsen
Samlevere (samme folkeregisteradresse i min. 2 år)	74.100 kr.	15 % gaveafgift	Dokumentation for samliv + gaveanmeldelse
Andre familiemedlemmer, venner, kolleger m.fl.	Ingen gaveafgiftsgrænse	Modtageren skal som udgangspunkt indkomstbeskattes	Gavebrev / kvittering anbefales

^*Bundfradraget reguleres årligt (kontrollér de aktuelle satser på skat.dk).

2. Lejlighedsgaver – Den praktiske undtagelse

Blomster, vin eller en kontant kuvert til konfirmation, bryllup eller rund fødselsdag anses ofte for lejlighedsgaver. De er som regel skattefrie, så længe beløbet står mål med anledningen og relationen. En ”lejlighedsgave” på 50.000 kr. fra en perifer bekendt vil sjældent kunne forsvares over for Skattestyrelsen.

3. Anonyme gaver uden for gaveafgiftskredsen

1. Når giveren ikke tilhører gaveafgiftskredsen (fx en god ven), betragtes gaven som B-indkomst for modtageren, der skal selvangive beløbet og betale almindelig indkomstskat.
2. Kan modtageren ikke dokumentere, at pengene er en gave, risikerer hun, at beløbet beskattes som ”anden indkomst” eller formodet sort indtægt.
3. Fuld anonymitet gør dokumentation svær: Hvem kom pengene fra, og hvorfor?

4. Hvorfor dokumentation er alfa og omega

Selv om du helst vil være diskret:

• Gavebrev: Et kort dokument, hvor giver og modtager bekræfter beløb, dato og relation, er ofte nok til Skattestyrelsen.
• Kvittering/bankudtog: Ved større gaver er et spor til pengenes oprindelse vigtigt for både gaveafgift og hvidvaskregler.
• Anmeldelse: Gaver inden for gaveafgiftskredsen skal anmeldes senest 1. maj året efter, hvis de overstiger bundfradraget – også selv om de er givet kontant.

5. Risici ved manglende dokumentation

Forsøger du at holde både navn og beløb skjult, kan følgende opstå:

• Modtageren får en uforklaret banken-til-konto-post og må selv føre bevis for, at det er en gave.
• Skattestyrelsen kan anse hele beløbet som skattepligtig indkomst eller pålægge gaveafgift med tillæg af renter og bøder.
• Ved kontanter over 20.000 kr. fraråder banker ofte indbetaling uden dokumentation – og kan indberette til Hvidvasksekretariatet.

6. Gode råd, før du (delvist) skjuler dig

1. Gestalten anonymitet for omverdenen, men sørg for privat dokumentation mellem giver og modtager.
2. Overvej at bruge et neutralt gavebrev uden personnumre, men gem en kopi med fulde oplysninger i jeres private arkiv.
3. Tjek altid seneste satser og frister på skat.dk eller få rådgivning hos revisor/advokat, hvis beløbet er stort eller forholdene komplicerede.

Konklusion: Anonymitet fritager dig ikke for gaveafgift eller indkomstskat. Sørg for, at dokumentationen eksisterer – også selv om den kun ses af dig, modtageren og eventuelt Skattestyrelsen.

Praktiske måder at give (mere) anonymt – og hvad du skal passe på

Den klassiske metode, hvis du vil holde gavegivningen helt privat over for omverdenen.

• Fordele: Ingen digitale spor, øjeblikkelig overdragelse, let at tilpasse beløbet (fx 1.234 kr. i en konfirmationskuvert).
• Ulemper: Modtageren kan få problemer, hvis pengene senere skal indsættes i banken (banken skal spørge til pengenes oprindelse ved kontant­indskud ≥ 15.000 kr.). Fjernes kuverten, er pengene tabt.
• Hvidvaskhensyn: Kontant­transaktioner er særligt overvågede. Store eller gentagne beløb kan virke mistænkelige og udløse nærmere undersøgelse.

2. Bankoverførsel eller mobilepay

Den mest udbredte betalingsform – men ikke anonym.

Sporniveau	Detaljer
Over for modtager	Dit navn og evt. kontonr. fremgår af kontoudtoget.
Over for bank/Myndigheder	Transaktionen kan altid henføres til dig, og banken skal indberette usædvanlige mønstre til SKAT og SØIK.

• Tip: Ønsker du kun offentlig anonymitet, kan du skrive en neutral tekst i beskedfeltet (fx “Gave”). Fuldt navn er dog stadig synligt for modtageren.
• Risici: Hvis modtager ikke hører til gaveafgiftskredsen, kan beløbet blive skattepligtigt for vedkommende. Mangler I gavebrev/dokumentation, øges risikoen for efteropkrævning.

3. Gavekort og prepaid-løsninger

En mellemvej, hvor du ikke overfører rede penge, men stadig giver økonomisk værdi.

1. Fysiske gavekort (butikskæder, oplevelser): Relativt diskret, men ofte begrænset til én kæde og tabes let.
2. Forudbetalte betalingskort (fx Mastercard/Visa giftcards): Kan bruges i de fleste butikker og online. Købs-processen kræver dog ID, hvis kortet lades op med > 2.500 kr., og kortet kan blive spærret ved mistanke om hvidvask.

Fordele: Rimelig anonymitet over for modtager (gavens værdi står på kortet – ikke dit navn). Ulemper: Kortgebyrer, udløbsdatoer, og manglende mulighed for tilbageførsel, hvis gavekortet forsvinder.

4. Indsamlings- og donationsplatforme

Mange platforme (fx BetterNow, GoFundMe, Facebook Fundraising) tilbyder et “donér anonymt”-felt, så dit navn ikke vises offentligt.

• Fordele: Synlig støtte uden offentlig eksponering. Let adgang til kvittering til modtageren.
• Ulemper: Platformen, betalingsindløser og myndigheder kan stadig se din identitet. Ønsker du fradrag, skal CPR-nummer oplyses, så anonymiteten ophører.
• Beløbsgrænser: Ved større donationer kan modtager­organisationer blive pålagt at offentliggøre navne eller indberette til Erhvervsstyrelsen.

5. “mellemmand”-modeller – Fristende, men pas på!

Nogle giver fristes til at lade venner, selskaber eller ikke-registrerede velgørenheds­foreninger formidle gaven for at sløre afsenderen.

• Skatterisiko: Hvis mellemmanden modtager pengene først, kan SKAT anse det som to separate gaver/overførsler. Det kan udløse ekstra gaveafgift eller beskatning.
• Tillidsrisiko: Modtager du vitterlig hele beløbet? Hvad hvis mellemmanden misligholder sin opgave?
• Hvidvask: Flere led gør transaktionen mere kompleks og øger chancen for, at banker stopper eller indberetter overførslen.

Kort opsummering: Sådan minimerer du problemerne

1. Vælg den simp­les­te metode, der dækker dit behov for (delvis) anonymitet.
2. Undgå store kontant­beløb – del evt. gave op i mindre portioner eller brug gavekort.
3. Dokumentér gaven (kvittering, gavebrev, e‐mail), så modtageren kan forklare pengenes oprindelse over for banken og SKAT.
4. Er du i tvivl om gaveafgift eller skattepligt, så søg rådgivning, før beløbet sendes af sted.

Særlige situationer og en hurtig tjekliste

De fleste danske indsamlingsorganisationer giver dig lov til at fremstå anonymt offentligt (f.eks. på en online donor­liste), men:

• Fradrag kræver CPR-/CVR-nummer. Vil du trække gaven fra i skat, skal organisationen indberette dit CPR- eller CVR-nummer til Skattestyrelsen. Du kan altså ikke både være helt anonym og få fradrag.
• Beløbsgrænser og formalia. Fradrag gives kun for gaver op til det årlige loft (2024: 18.300 kr.). Beløbet skal overføres via bank eller betalings­tjeneste, så organisationen kan dokumentere indbetalingen.
• Kontanter er mulige, men mindre praktiske. Lægger du kontanter i indsamlings­bøssen, er du anonym, men mister fradraget og har ingen kvittering, hvis bidraget senere skulle betvivles.

Politiske donationer: Grænser for hemmeligholdelse

Partier og kandidater har forskellige pligter afhængigt af beløbsstørrelsen:

Beløb pr. donor pr. år	Hvad offentliggøres?	Bemærk
Under 22.200 kr. (2024-grænse)	Ingen navne eller beløb offentliggøres.	Donoren kan forblive anonym udadtil.
22.200 kr. og derover	Partiet skal oplyse donorens navn i sit årsregnskab.	Beløbene kan samles, men navnet fremgår stadig.

Giver du igennem en forening eller fond, kan kravet om navne­angivelse udløses for foreningen i stedet, så reel anonymitet kan være vanskelig at opretholde.

Gaver til virksomheder og offentligt ansatte: Compliance & habilitet

• Private virksomheder. Mange har interne gave- eller anti-korruptions­politikker; medarbejderen skal ofte indberette gaver over et mindre beløb (f.eks. 300-500 kr.). En anonym pengestrøm kan sætte modtageren i en svær situation.
• Offentligt ansatte. Kommuner, regioner og staten har stramme regler: Kontante gaver accepteres som hovedregel ikke, og selv mindre værdier kan kræve ledelsesgodkendelse. Anonymitet vil typisk udløse afvisning.

Hurtig tjekliste før du giver anonymt

1. Afklar relation & beløb. Er modtageren familie, ven, organisation eller offentlig ansat?
2. Vurder skat/afgift. Ligger beløbet over gaveafgifts- eller offentliggørelses­grænser? Skal modtageren evt. selvangive?
3. Vælg metode. Kontanter, bank, MobilePay, gavekort eller neutral platform – hver løsning har forskellig grad af sporbarhed.
4. Dokumentér gaven. Overvej et gavebrev eller kvittering, også selv om den ikke er offentlig. Det kan beskytte både giver og modtager.
5. Informer modtageren. Forklar eventuelle skattemæssige konsekvenser, så modtageren undgår ubehagelige overraskelser.
6. Søg rådgivning ved tvivl. Kontakt revisor, advokat eller Skattestyrelsen, hvis beløb eller omstændigheder er usædvanlige.

Tip: En “helt” anonym pengegave er sjældent anonym over for bank, myndigheder og – i visse tilfælde – offentligheden. Planlæg derfor gaven, som om den kan blive gennemgået bagefter.