Far, mor, bedsteforældre, kæreste eller gode venner - uanset hvem der sender en MobilePay-hilsen eller en fyldt kuvert din vej, melder det samme spørgsmål sig ofte:
“Skal jeg egentlig gøre noget ved det her beløb i forhold til Skat?”
For nogle pengegaver er svaret et rungende nej; andre kræver, at du (eller din gavmilde giver) logger ind på TastSelv og indtaster oplysninger, før fristen udløber. Og overskrider I reglerne, kan en varm gave hurtigt blive til en kold, uventet afgift - eller i værste fald en restskat med renter og gebyrer.
I denne guide får du på få minutter styr på:
- de øverste tommelfingerregler for hvornår en gave er helt skattefri
- hvornår gaveafgift eller personskat kommer i spil
- hvem der har indberetningspligten - giver eller modtager
- de konkrete trin til at indberette korrekt til Skattestyrelsen
- de mest almindelige faldgruber - og hvordan du undgår dem
Kort sagt: Du behøver ikke være revisor for at navigere sikkert mellem gaver, afgifter og skatteregler. Følg med her, så får du både overblik, konkrete eksempler og praktiske hacks til at holde pengegaverne skatte-smilende - og relationerne ligeså.
Kort svar: Hvornår skal en pengegave indberettes?
Tommelfingerregel #1 - skattefri uden indberetning: Giver du eller modtager du en almindelig lejlighedsgave (f.eks. til fødselsdag, konfirmation, studentergilde eller jubilæum) af “passende størrelse”, eller en gave fra/til nær familie, som holder sig under årets afgiftsfrie beløbsgrænse, skal der hverken betales afgift eller indsendes gaveanmeldelse. Det samme gælder gaver mellem ægtefæller - de er fuldt skattefri uden beløbsgrænse og uden krav om indberetning.
Tommelfingerregel #2 - gaveafgift & gaveanmeldelse: Når en pengegave gives mellem parter, der er omfattet af reglerne om gaveafgift (typisk forældre → børn/barnebarn, bedsteforældre → børnebarn, børn → forældre m.fl.) og beløbet overstiger den årlige grænse, skal modtageren betale 15 % gaveafgift af den del, der ligger over grænsen. Samtidig skal der indsendes en gaveanmeldelse (formel blanket) til Skattestyrelsen - som udgangspunkt senest 1. maj året efter, gaven er modtaget.
Tommelfingerregel #3 - indkomstskat: Gaver fra personer uden for den afgiftspligtige familiemæssige personkreds (f.eks. fra venner, kæreste/samlever uden fælles barn, fjernere slægtninge eller en arbejdsgiver) er som udgangspunkt skattepligtige som almindelig personlig indkomst, hvis de ligger ud over “lejlighedsgaver af normal værdi”. Her er der ingen fast beløbsgrænse: hele beløbet skal som regel selvangives af modtageren i den personlige indkomst - der er ingen gaveafgift, men skatten kan være op til topskatten, og det er stadig modtagerens ansvar at indberette korrekt i årsopgørelsen.
Reglerne i hovedtræk: Gaveafgift, indkomstskat og lejlighedsgaver
Tre hovedregler styrer beskatningen af pengegaver: 1) gaveafgift for gaver mellem nære familiemedlemmer, 2) indkomstskat for gaver til andre personkredse, og 3) skattefri lejlighedsgaver af sædvanlig størrelse. Hvilken kategori en gave falder i, afhænger først og fremmest af forholdet mellem giver og modtager - ikke af om beløbet overføres kontant, via MobilePay eller bank.
Gaveafgift (ofte kaldet “arveafgift” i daglig tale) betales kun inden for den snævre familiekreds. Her tæller bl.a. forældre til børn, stedbørn og adoptivbørn, bedsteforældre til børnebørn samt børn til forældre. Ægtefæller er helt undtaget - de kan give hinanden ubegrænsede skattefri beløb. For de øvrige nærtstående gælder et årligt afgiftsfrit bundfradrag (satserne ændrer sig årligt), og gaver herover udløser en fast gaveafgiftssats, som modtageren skal betale. Søskende, niecer, nevøer og fjernere slægtninge falder ikke automatisk ind under gaveafgiftsreglerne, medmindre der er tale om arv.
Indkomstskat kommer i spil, når gaven gives uden for gaveafgiftkredsen - f.eks. til venner, svigerbørn, søskende, kærester/samlevende uden fælles børn eller velgørende formål, som ikke har særstatus. Modtageren skal her medregne beløbet som personlig indkomst i sin årsopgørelse og betale almindelig marginalskat. Der findes ingen bundgrænse for indkomstskattepligtige gaver; dog vil mindre beløb givet på særlige mærkedage (se nedenfor) normalt blive vurderet som skattefri lejlighedsgaver.
Lejlighedsgaver af normal værdi er gaver, der gives i anledning af en særlig begivenhed - typisk fødselsdag, konfirmation, bryllup, studentergilde eller jubilæum - og som står i rimeligt forhold til giverens og modtagerens økonomi. De er skattefri for både familie, venner og kolleger, så længe de ikke overstiger, hvad der anses for “sædvanligt” (Skattestyrelsen fastsætter ingen konkret beløbsgrænse, men vurdér fx niveauet for konvolutten til en konfirmation). Overskrides den sædvanlige værdi, beskattes differencen efter reglerne ovenfor - enten som gaveafgift eller indkomstskat afhængigt af relationen.
Hvem har pligt til at indberette – giver eller modtager?
Hovedreglen er enkel: Det er som udgangspunkt modtageren, der har pligt til at indberette en pengegave og betale eventuel gaveafgift eller indkomstskat. Giveren har ingen formel indberetningspligt, men bør hjælpe med oplysninger, hvis Skattestyrelsen efterspørger dem. Er gaven under den årlige afgiftsfri grænse mellem gavegiver og modtager (fx barn-forælder), skal der hverken betales gaveafgift eller indsendes gaveanmeldelse. Er beløbet højere, eller falder relationen uden for den nære personkreds, skal modtageren indberette enten via gaveanmeldelsen (nære familiemedlemmer) eller som personlig indkomst/B-indkomst i årsopgørelsen (andre relationer).
Særlige situationer: Modtager under 18 år kan ikke indberette selv; her er det forældre eller værge, der indsender gaveanmeldelsen og sørger for betaling af afgiften på barnets vegne. Mellem ægtefæller er pengegaver helt skatte- og afgiftsfri uanset beløb, så hverken giver eller modtager skal gøre noget. Samlevende, der ikke er gift, betragtes skattemæssigt som “andre personer”; gaver over lejlighedsgave-niveau beskattes som almindelig indkomst hos modtageren. Ved fælles økonomi (fx en fælles bankkonto) anbefales det at notere i kontoteksten hvem der reelt er modtager, så Skattestyrelsen kan se, at midlerne tilhører den ene part.
Flere modtagere - ét beløb: Hvis en gave gives samlet til flere (fx søskende der modtager 30.000 kr. tilsammen), betragtes gaven som individuelle beløb fordelt ligeligt, med hvert barns eget bundfradrag. Hver modtager hæfter for sin andel af eventuel gaveafgift/skat og skal indberette sin del. Det kan derfor være en fordel at udarbejde et kort gavebrev, hvor fordelingen fremgår, eller at overføre beløbet i separate rater. Bemærk, at Skattestyrelsen kan pålægge solidarisk hæftelse, hvis gaveafgiften ikke betales rettidigt - endnu en god grund til at få ansvaret og dokumentationen på plads allerede når gaven gives.
Sådan indberetter du: Trin, dokumentation og frister
Trin-for-trin via TastSelv/Gaveanmeldelse:
1) Log ind på TastSelv på skat.dk med MitID og vælg “Indberet → Gaver → Indsend gaveanmeldelse”.
2) Udfyld blanket 04.063 med gavebeløb, dato, relation (barn, barnebarn, forælder m.fl.) samt både givers og modtagers CPR-nr.
3) Skal gaven deles mellem flere modtagere eller kommer den fra flere givere, laver du én anmeldelse pr. kombination.
4) Vedhæft tydelig dokumentation: gavebrev, kontoudtog, MobilePay-kvittering med ordet “gave”, vurdering af aktier/ejendele osv.
5) Indsend - TastSelv kvitterer med en pdf, som bør gemmes min. 5 år. Skattestyrelsen beregner gaveafgiften og sender opkrævning (som udgangspunkt til modtager, medmindre I aftaler andet).
Frister og nyttige huskeregler:
- Afgiftspligtige gaver (nær familie) skal indberettes senest 1. maj året efter, og afgiften forfalder typisk 30 dage efter opkrævningen.
- Indkomstskattepligtige gaver (uden for personkredsen) angives i årsopgørelsen for det år, de modtages.
- Flytter du ud af Danmark, skal gaveanmeldelsen være indsendt inden fraflytningen.
Gem altid: bank- eller MobilePay-kvittering, gavebrev/lejlighedskort og evt. vurderingsbilag - de er din bedste forsikring, hvis Skattestyrelsen stiller spørgsmål. Tjek aktuelle satser, blanketter og særregler på skat.dk, og søg professionel rådgivning, hvis beløbet ligger tæt på grænserne eller reglerne er uklare.
Beløbsgrænser og typiske situationer
Årlige afgiftsfrie grænser afhænger af, hvilken relation du har til giveren. For de fleste nære familiemedlemmer - fx forældre, stedforældre, bedsteforældre og børn - findes der et fast, indeksreguleret beløb, som kan gives hvert kalenderår uden hverken indberetning eller gaveafgift. Grænsen gælder pr. giver til én modtager, så modtageren kan i princippet modtage det afgiftsfrie maksimum fra hver enkelt forælder eller bedsteforælder samme år. Beløbet bliver justeret årligt, så tjek altid den aktuelle sats i Skattestyrelsens vejledning, før der overføres større beløb. Gaver der overskrider grænsen kræver gaveanmeldelse og udløser gaveafgift (inden for den nære personkreds) eller indkomstskat (uden for personkredsen).
Typiske situationer - sådan bruger du reglerne i praksis:
- Konfirmation og nonfirmation: Kontante gaver fra forældre og bedsteforældre kan normalt holdes under den afgiftsfri grænse; gaver fra fadder, moster osv. er lejlighedsgaver, så længe de har en “sædvanlig” værdi.
- Bryllup eller rund fødselsdag: Ægtefæller kan give hinanden skattefrit uden loft, mens forældre typisk holder sig til den årlige grænse. Venner og kolleger kan give lejlighedsgaver af almindelig størrelse - men pas på, at beløbet ikke bliver så stort, at Skattestyrelsen betragter det som indkomst.
- Gaver fra flere givere samme år: Har du to forældre og fire bedsteforældre, kan du i alt modtage seks gange det afgiftsfrie beløb - hver gave vurderes isoleret.
- Samlever/partner: I lovens forstand er I ikke ægtefæller; store gaver kan derfor være skattepligtige, medmindre I vælger at gifte jer først eller fordeler gaverne over flere år.
- Kontant vs. bankoverførsel/MobilePay: Uanset formen gælder de samme regler, men en overførsel via bank gør det lettere at dokumentere dato, beløb og afsender. Ved kontanter bør der laves et kort gavebrev eller kvittering, som kan gemmes sammen med eventuelle kontoudtog.
Praktiske råd, faldgruber og hvor du finder opdaterede regler
En af de mest effektive måder at undgå uventede afgifter er planlægning over flere kalenderår. Fordeles større pengebeløb på to (eller flere) år, kan du som udgangspunkt udnytte det årlige afgiftsfrie beløb hvert år og slippe for gaveafgift. Overvej også at lade flere givere (fx begge bedsteforældre) give separate gaver - hver giver har sit eget bundfradrag. Til de helt store beløb kan et gavebrev med afdragsvis udbetaling være en løsning, så modtageren kun beskattes, hvis de årlige rater overstiger grænsen.
Sørg for tydelig mærkning af alle overførsler, uanset om du bruger netbank, MobilePay eller kontanter: Skriv “GAVE + anledning + årstal” i tekstfeltet (fx “GAVE - 18-års fødselsdag 2024”). Gem eller tag skærmbilleder af:
• kvitteringen i banken eller MobilePay
• gavebrevet eller kortet, hvis der følger en skriftlig hilsen med
• eventuelle kontoudtog, der viser hævningen hos giver og indsættelsen hos modtager.
Opbevar materialet i mindst fem år; det er guld værd, hvis Skattestyrelsen beder om dokumentation.
En hyppig faldgrube er forveksling af “lejlighedsgaver” og almindelige pengegaver. En lejlighedsgave (konfirmation, rund fødselsdag, bryllup osv.) er kun skattefri, hvis værdien står i “rimeligt forhold” til giverens økonomi og den sociale skik. En flad 25.000 kr. MobilePay-overførsel fra en fjern slægtning kan derfor udløse indkomstskat, selv om den er givet “til brylluppet”. Gaver mellem samlevende uden ægteskab er også et problemfelt: Hvis I ikke opfylder reglerne om “samlevende i mindst to år” (eller venter barn), behandles gaven som fra “andre”, og hele beløbet kan blive skattepligtigt.
Tjek altid de aktuelle satser og frister hos Skattestyrelsen - de bliver justeret hvert år. Du finder dem på skat.dk (søg “gaveafgift” eller “gaveanmeldelse”), i Den juridiske vejledning eller på TastSelv under punktet “Gaver”. Er du i tvivl: ring til Skattestyrelsens hotline, eller få sparring fra en revisor eller advokat med speciale i arve- og gaveafgifter. Hellere et spørgsmål for meget end en efteropkrævning - renter og bøder kan hurtigt gøre den gode gaveoplevelse dyrere, end nogen havde forestillet sig.
Pengegaveguiden