Hvordan håndterer jeg gaveafgiften ved pengegaver?

Vil du forære dine børn et økonomisk skulderklap, hjælpe barnebarnet i boligjagten eller sende en kærlig MobilePay-overraskelse til din bedre halvdel? Så er der én detalje, du ikke må overse: gaveafgiften. De fleste har hørt om den, men overraskende få kender reglerne - og endnu færre udnytter dem til fulde.

Sandheden er, at du lovligt kan give betydelige pengebeløb helt skattefrit, hvis blot du kender fribeløbene, satserne og den rigtige fremgangsmåde. Omvendt kan en tilsyneladende uskyldig gave hurtigt udløse en ekstraregning, hvis felterne i TastSelv bliver krydset forkert - eller slet ikke.

I denne guide fra Pengegaveguiden dykker vi ned i alt, hvad du skal vide for at navigere sikkert gennem gaveafgiftens junglespor: fra definitioner og afgiftskredse til konkrete beløbsgrænser, trin-for-trin-indberetning og smarte planlægningstips. Undervejs får du praktiske eksempler og advarsler mod de mest almindelige faldgruber, så du kan give - og modtage - med ro i maven.

Klar til at finde ud af, hvor meget du egentlig kan give væk, uden at SKAT banker på døren? Så læn dig tilbage og lad os komme i gang.

Hvad er gaveafgift – og hvornår gælder den?

Gaveafgiften er en særlig afgift, som betales til staten, når du giver penge eller andre værdier til personer, der ligger inden for den såkaldte afgiftskreds. Afgiften beregnes som en procentdel af gavens værdi, der overstiger det årlige fribeløb (beløbsgrænsen sættes hvert år af Skattestyrelsen). Gaveafgift adskiller sig fra personlig indkomstbeskatning: Falder modtageren uden for afgiftskredsen, behandles gaven i stedet som personlig indkomst hos modtageren og beskattes efter almindelige indkomstskatteregler. Enkelte gaver er helt skattefri, uanset beløb - fx gaver mellem ægtefæller og lejlighedsgaver i rimeligt omfang (fødselsdag, bryllup, jul osv.), så længe gaven står i et naturligt forhold til giverens økonomi.

Den nære afgiftskreds omfatter typisk: børn, stedbørn, børnebørn, oldebørn, forældre, bedsteforældre og visse plejebørn; disse kan modtage gaver over fribeløbet mod betaling af gaveafgift (satsen er normalt 15 %). Svigerbørn har en særskilt, højere sats (25 %), mens andre relationer - søskende, kærester, venner - slet ikke er i afgiftskredsen og derfor beskattes efter indkomstskattereglerne. Husk, at boafgift (arveafgift) først udløses ved dødsfald og beregnes af arven, mens gaveafgift pålægges, mens giveren stadig er i live; man kan altså ikke vælge frit mellem de to. Ved at kende forskellen - og hvem der hører til hvilken kreds - undgår du ubehagelige overraskelser på skatteopgørelsen.

Fribeløb og satser: Hvem kan give hvad – og til hvem?

Årlige fribeløb (2024 - vejledende tal, indeksreguleres hvert år af Skattestyrelsen):
• Ægtefæller: Ubegrænset - helt skattefri.
• Børn, børnebørn, oldebørn, forældre, bedsteforældre, sted- og adoptivbørn: op til 74.100 kr. pr. giver; over beløbet udløser 15 % gaveafgift.
• Svigerbørn: særskilt fribeløb på 24.600 kr. pr. år; herefter 15 % gaveafgift.
• Stedforældre (ægtefælles forældre): samme regler som svigerbørn.
• Andre relationer (søskende, kærester, venner, samlevere under 2 år, niecer/nephews m.fl.): ingen gaveafgift - hele beløbet beskattes i stedet som personlig indkomst hos modtageren uden fribeløb.
• Almennyttige foreninger/fonde: kan modtage skattefrit, hvis de er godkendt efter Ligningslovens § 8 A eller § 12.
Tip: Fribeløbet gælder pr. gavegiver, så et barn kan modtage 74.100 kr. fra hver af sine forældre (i alt 148.200 kr.) uden afgift.

Når fribeløbet overskrides, beregnes normalt 15 % gaveafgift af den del, der ligger over grænsen (fx giver far 100.000 kr.: 100.000 - 74.100 = 25.900 kr. → afgift 3.885 kr.). Gives gaven til personer uden for afgiftskredsen, beskattes hele beløbet som almindelig personlig indkomst hos modtageren - ofte med op til ca. 52 - 55 % marginalskat. Flere gaver i samme kalenderår lægges sammen, og både kontanter, gældsafdrag og naturalier (fx en bil eller aktier) tæller med. Ved større beløb kan du lovligt optimere ved at fordele gaver over flere år, lade både bedsteforældre og forældre bruge hvert deres fribeløb eller udnytte, at ægtefæller frit kan overføre midler mellem sig. Tjek altid de aktuelle satser og regler på skat.dk inden du overfører pengene, så du undgår dyre overraskelser.

Sådan indberetter og betaler du gaveafgift

Hvornår skal gaveanmeldelsen indsendes? Som hovedregel skal alle afgiftspligtige gaver indberettes til Skattestyrelsen senest 1. maj året efter det kalenderår, hvor gaven er modtaget. Det gælder også, selv om fribeløbet udnyttes, for at sikre dokumentation. Ægtefæller behøver som udgangspunkt ikke at indberette, da gaver mellem ægtefæller er skattefri, men alle andre i den afgiftspligtige kreds (forældre/børn, bedsteforældre/børnebørn, svigerbørn m.fl.) skal gøre det. Husk, at både giver og modtager hæfter solidarisk for afgiften - er indberetningen mangelfuld, kan Skattestyrelsen opkræve hele beløbet hos den ene part.

Sådan indberetter du trin for trin via TastSelv:
1) Log ind på skat.dk › TastSelv Borger › »Bo og gave«.
2) Vælg »Anmeldelse af gaver (gaveanmeldelse)« og udfyld formularen: CPR-numre på giver og modtager, dato, gavebeløb samt art (kontanter, værdipapirer, gældseftergivelse osv.).
3) Angiv eventuelt tidligere gaver samme kalenderår - TastSelv beregner automatisk, om fribeløbet er opbrugt, og viser en foreløbig gaveafgift.
4) Bekræft og indsend - begge parter kan signere digitalt, eller giver kan uploade en scannet, underskrevet fuldmagt fra modtageren.
Detaljerede felthjælp-tekster findes i Skattestyrelsens »Vejledning om bo- og gaveafgift«, som også forklarer værdiansættelse af aktiver og særlige gaveformer.

Betaling, frister og rettelser: Når gaveanmeldelsen er behandlet, modtager du en afgiftsopkrævning i din digitale postkasse - forfald typisk 30 dage efter datering. Beløbet betales via giro eller Netbank; er afgiften over kr. 2.000, kan du anmode om ratebetaling på op til 3 år mod renter. Hvis du opdager fejl (fx forkert beløb eller forkert gavedato), kan du indsende en korrigeret gaveanmeldelse i TastSelv eller kontakte Skattestyrelsens Bo- og Gaveafdeling på 72 22 28 30, før afgiften forfalder. Ved senere selvangivelsesfejl kan du stadig rette op - men vær opmærksom på muligt rentetillæg eller gebyr, hvis opkrævningen allerede er udstedt.

Dokumentation, værdiansættelse og særlige gaveformer

Gem altid skriftlige spor: Skattestyrelsen kan bede om dokumentation i op til 5 år, så sørg for at arkivere kontoudtog med tydelig overførselstekst (fx “pengegave til konfirmand”), MobilePay-kvitteringer, samt eventuelle kvitteringer på kontante hævninger. Ved større gaver - især over fribeløbet - anbefales et gavebrev, hvor dato, parter, beløb og eventuelle betingelser (fx båndlæggelse) fremgår. Gavebrevet kan laves som almindeligt Word-dokument, men bør underskrives af begge parter og gemmes digitalt + fysisk.

Værdiansættelse: Kontanter værdiansættes naturligvis til nominel værdi, men aktiver skal vurderes til handelsværdi på gavetidspunktet. For børsnoterede aktier bruges lukkekursen, mens unoterede selskaber ofte kræver en revisorudtalelse. Overdrager du en del af boligen til et barn, kan du anvende den såkaldte “+/-15 %-regel” (offentlig ejendomsvurdering ±15 %), men vær opmærksom på, at Skattestyrelsen kan tilsidesætte vurderingen, hvis den åbenlyst afviger fra markedsprisen. Husk at notere dato og anvendt metode i dokumentationen.

Særlige gavekonstruktioner: Et arveforskud er i skattemæssig forstand blot en almindelig gave og tæller derfor med i det årlige fribeløb; angiv tydeligt, at beløbet skal modregnes i fremtidig arv. Båndlæggelse bruges ofte til børnebørn og betyder, at pengene er låst til modtager fylder 18/21/25 år - gaven beskattes, når den gives, ikke når den frigives. Ved familielån/anfordringslån kan rentefrihed udløse en gave svarende til markedsrenten; løsningen er typisk et rente- og afdragsfrit lån, som begunstiger långiver, men hvor renten formelt fastsættes til 0 % - husk udbetalingskvittering og lånedokument med “tilbagebetalingsdato på forlangende”.

Gaver på tværs af landegrænser: Modtager du penge fra udlandet, gælder de danske regler, hvis du er fuldt skattepligtig her. Betales gaveafgift i giverlandet, kan dobbeltbeskatning i visse tilfælde lempes efter en DBO (dobbeltbeskatnings­overenskomst). Omvendt skal gaver, du som dansker giver til modtagere i udlandet, stadig anmeldes i Danmark, hvis gavegiver har fuld skattepligt her; modtageren kan dog slippe for dansk afgift, hvis vedkommende ikke er omfattet af den danske afgiftskreds. Gem dokumentation for valutakurser, udenlandske skatte­kvitteringer og overførselsgebyrer - de kan få betydning for både værdiansættelse og eventuel lempelse.

Planlægning, faldgruber og praktiske eksempler

Lovlig optimering - sådan strækker du pengene længst:

• Fordel gaven over flere kalenderår. Brug fribeløbet hvert år frem for én stor gave: En morfar kan fx give 71.500 kr. d. 30/12 og endnu 71.500 kr. d. 2/1 året efter - helt afgiftsfrit.
• Brug flere gavmilde hænder. Både bedstefar og bedstemor kan give hvert sit fribeløb til samme barnebarn. Fire bedsteforældre betyder potentielt fire fribeløb.
• Gaver til svigerbørn. Husk at de har deres eget - lavere - fribeløb (aktuel sats 25.000 kr.). Ønsker du at støtte et gift barn, kan det derfor være billigere at give til dit barn, som så leger “mellemmand” internt i ægteskabet.
• Lejlighedsgaver i ”rimeligt omfang”. Fødselsdag, studentereksamen og konfirmation giver lov til ekstra gaver uden afgift, så længe beløbet står mål med lejligheden og giverens økonomi. Intet præcist loft - men et nyt fjernsyn til studenten er typisk OK, en Tesla er det næppe.

• Gaver mellem samlevere er ikke skatte­fri som mellem ægtefæller. Overskrides fribeløbet på 71.500 kr., udløser det almindelig indkomstskat hos modtageren.
• Gaver via arbejdsgiver (fx løn­forhøjelse eller firmabetalt rejse til dit barn) er løn­indkomst - ikke en privat gave. Risiko: dobbeltbeskatning hvis du også har brugt fribeløbet.
• ”Rundt tal”-overførsler kan give en utilsigtet overskridelse - husk at medregne jule- og fødselsdagsgaven, MobilePay‐overførsler og betalte ferier.
• Ingen indberetning = ingen fradrag i arveafgift. Bliver gaven afgiftspligtig, og har du glemt at indsende gaveanmeldelsen (formelt modtagerens pligt), kan Skattestyrelsen pålægge både renter og bøder.