Ringer din telefon også uafbrudt fra nummeret 77 33 20 20? Du tager den måske, men mødes af larmende stilhed, hektisk muzak eller en pågående stemme der vil have dine kontooplysninger nu og her. Uanset scenariet efterlader opkaldene ofte én og samme følelse: mistanke om, at noget er helt galt.
I denne artikel går vi tæt på mysteriet bag 77 33 20 20 - et nummer, der i stigende grad forbindes med falske inkassokrav, phishingforsøg og andre lyssky taktikker. Vi samler de kendte observationer, viser dig de klassiske faresignaler og giver dig konkrete råd til, hvordan du beskytter både dig selv og dine penge.
Er skaden allerede sket, eller vil du blot sikre dig, at den aldrig gør det? Så læs videre. Vi guider dig trin for trin fra første mistænkelige ringetone til de skridt, du bør tage med det samme, hvis du allerede er blevet narret.
Hvem står bag 77 33 20 20?
Der findes ingen offentligt tilgængelige registre, der med sikkerhed kan koble 77 33 20 20 til en legitim dansk virksomhed. Tværtimod peger stort set alle brugerrapporter - både på sociale medier, i telefonsøgedatabaser og på diverse forbrugerfora - på, at nummeret anvendes til aggressiv og vedvarende svindel.
Observation | Hvad tyder det på? |
---|---|
Ukendt/falsk afsender | Opkalder præsenterer sig ofte som “inkassofirma” eller “bank” uden konkret firmanavn, CVR-nr. eller kontaktinfo. |
Gentagne daglige opkald | Typisk ringes der flere gange om dagen, også aften og weekender - et klassisk presmiddel i telefonbedrageri. |
Stilhed eller musik ved tilbageringning | Tyder på automatiseret dialer eller spoofing, hvor nummeret kun bruges som “maske”. |
Kræver kort- eller bankoplysninger | Direkte phishing: truer ofte med inkasso, gebyrer eller kontospærring, hvis man ikke “betaler nu”. |
Formålet er altså som regel enten:
- At franarre penge - f.eks. via fake girokort, MobilePay-anmodninger eller “restgæld”, som skal betales på stedet.
- At indsamle personlige data - kortnumre, MitID-oplysninger eller CPR-numre, som senere kan misbruges.
- At teste, om dit nummer er aktivt, så det kan videresælges til andre svindlere (typisk hvis du blot tager telefonen eller ringer tilbage).
Vigtigt: Nummeret kan være spoofet - altså forfalsket på din skærm - så selv hvis du slår det op i CVR-registeret og finder et legitimt firmanavn, er det ikke bevis for, at opkaldet stammer derfra. Det gør det desværre umuligt at knytte 77 33 20 20 entydigt til én specifik aktør, hvilket er et bevidst valg fra svindlernes side.
Sammenfattende er der intet, der tyder på, at 77 33 20 20 bruges af en seriøs virksomhed - tværtimod passer alle de kendte observationer på klassisk telefonsvindel. Behandl derfor alle opkald fra nummeret som potentielt farlige.
Sådan genkender og håndterer du opkaldene
Første skridt er at vide, hvad der kendetegner et typisk svindelopkald fra 77 33 20 20. Dernæst gælder det om at reagere hurtigt og konsekvent, så du ikke risikerer at give uvedkommende adgang til din konto, MitID eller andre følsomme data.
Tegn på, at opkaldet er fup
Rødt flag | Hvorfor det er mistænkeligt |
---|---|
Trusler om inkasso eller retssag | Legitime inkassofirmaer sender altid skriftlig varsling først. |
Krav om øjeblikkelig betaling | Seriøse virksomheder giver betalingsfrist og dokumentation. |
Anmodning om kortoplysninger, MitID-log-on eller koder | Ingen banker eller myndigheder beder om dette i telefonen. |
Ukendt eller sløret afsendernavn | Opkalderen præsenterer sig vagt som “Økonomiafdelingen” eller “Inkasso”. |
Gentagne, daglige opkald - ofte tavshed, støj eller musik ved tilbageringning | Bruges til at teste, om nummeret er aktivt, eller til at presse modtageren. |
Gode vaner, når telefonen ringer
- Læg straks på, hvis du hører ovenstående advarselstegn. Jo kortere samtalen varer, desto mindre information får svindleren.
- Del aldrig CPR-, kontonumre, kortoplysninger, MitID-koder eller engangsnøgler.
- Ring ikke tilbage på nummeret, der kontaktede dig. Find i stedet officielle kontaktoplysninger på virksomhedens egen hjemmeside, Netbank eller e-Boks.
- Verificér kravet: Log ind i din netbank eller kontakt din bank direkte, før du foretager betalinger.
- Skriv ned dato, tidspunkt og det, der blev sagt - det kan bruges som dokumentation senere.
Praktiske skridt til at stoppe generne
- Bloker nummeret på din mobil. På de fleste telefoner kan du vælge “Bloker kontakt” direkte i opkaldsloggen.
- Aktivér spamfilter eller “Silence Unknown Callers” (iOS) / “Blokér mistænkelige opkald” (Android) for automatisk at afvise lignende numre.
- Rapportér opkaldet:
- Til dit teleselskab - de kan markere nummeret som spam og indsamle beviser.
- Til politiet på politi.dk via “Anmeld bedrageri”.
- Til SikkerDigital.dk eller Forbrugerrådet Tænk, hvis du er blevet bedraget.
- Informer pårørende - især ældre familiemedlemmer eller unge, som kan være ekstra udsatte.
Ved at følge ovenstående råd minimerer du risikoen for tab af penge og personlige oplysninger, samtidig med at du medvirker til at lukke ned for svindlernes forretningsmodel.
Hvis du allerede har delt oplysninger eller betalt
Har du allerede kommet til at udlevere kort- eller kontooplysninger, MitID-informationer eller måske endda betalt penge efter et opkald fra 77 33 20 20 (eller et lignende spoofet nummer), gælder det om at handle hurtigt. Nedenfor finder du en trin-for-trin-plan, der hjælper dig med at begrænse skaden og forebygge yderligere misbrug.
- Kontakt straks din bank
Ring til bankens døgnåbne spærrenummer og:- Spær de berørte betalingskort og, om nødvendigt, hele kontoen.
- Drøft muligheden for chargeback eller tilbageførsel af allerede trukne beløb.
- Få bankens hjælp til at sætte ekstra overvågning på kontoen - fx SMS-alerts ved køb.
- Skift adgangskoder og aktiver totrinsbekræftelse
Start med netbank, e-mail, sociale medier og andre tjenester, hvor du bruger samme eller lignende adgangskoder. Brug en stærk, unik adgangskode til hvert sted og aktivér 2FA (MitID, SMS-kode eller autentikator-app). - Sikr din digitale identitet (MitID/NemID)
Hvis du har delt MitID-brugernavn, koder eller scannet QR-koder for svindleren, skal du:- Ring til MitID Support på +45 81 21 37 16 (døgnåbent).
- Få spærret og udstedt nye identifikationsmidler, hvis det er nødvendigt.
- Hold øje med din Digital Post/e-Boks for uautoriserede meddelelser eller ændringer.
- Overvåg dine konti og e-Boks de næste 6-12 måneder
Tjek jævnligt:- Konto- og korttransaktioner (mindst et par gange om ugen de første måneder).
- e-Boks for eventuelle låneoptagelser, kreditansøgninger eller ændringer i folkeregisteret.
- Gem al dokumentation
Lav skærmbilleder eller PDF-udskrifter af:- Opkaldsloggen, sms-beskeder og voicemails fra 77 33 20 20.
- Kvitteringer for eventuelle betalinger eller bankudskrifter, hvor beløbene fremgår.
- Evt. mails/beskeder, hvor svindleren udgiver sig for inkasso eller lignende.
- Anmeld hændelsen til politiet
Du kan anmelde digitalt via politi.dk (vælg “IT-relateret økonomisk kriminalitet”) eller møde op på din lokale station. Vedhæft den dokumentation, du har samlet. - Følg op - og informer pårørende
- Tjek, at spærringer og nye kort er effektive, og at der ikke sker nye hævninger.
- Fortæl familiemedlemmer eller andre, der kunne være mål for samme svindel, hvad der er sket, så de er forberedt hvis nummeret ringer til dem.
Når du har gennemført ovenstående, er du godt på vej til at minimere tabet og undgå yderligere misbrug. Sæt gerne en påmindelse i kalenderen for regelmæssigt at tjekke dine konti og sikkerhedsindstillinger - svindlere tester ofte igen, når der er gået lidt tid.