Er pengegaver skattepligtige mellem venner?

“Skat har kigget på din MobilePay-historik.” Sætningen kan få selv den mest ordentlige dansker til at synke en ekstra gang - især hvis du lige har sendt eller modtaget et større kontantbeløb fra en ven. For må man egentlig bare overføre 5.000, 10.000 eller 25.000 kroner til en god kammerat uden at skulle spekulere på gaveafgift og indberetning?

Pengegaver mellem venner er blevet helt almindelige - studenterhatten skal fejres, bryllupsrejsen skal have et bidrag, og en 30-års fødselsdag kalder ofte på mere end blot en flaske vin. Men hvor går grænsen mellem en hyggelig “tillykke med dagen”-gave og en skattepligtig indkomst? Og hvem har egentlig ansvaret for at få tingene på plads over for Skattestyrelsen?

I denne artikel dykker Pengegaveguiden ned i reglerne, myterne og de praktiske tommelfingerregler, så du kan give - eller modtage - pengegaver med ro i maven. Vi gennemgår:

• Hvornår en pengegave bliver skattepligtig mellem venner
• Hvad der gemmer sig bag begreber som “lejlighedsgaver” og “passende omfang”
• Hvilke beløb der typisk er på den sikre side - og hvornår Skat kan finde det røde flag frem
• Hvordan du indberetter korrekt, hvis gaven ender med at være skattepligtig
• De klassiske faldgruber (hej, MobilePay!) - og smarte alternativer

Lyder det som noget, du ikke vil ende i uføre med? Så læn dig tilbage, og lad os give dig det fulde overblik, før din næste pengegave skifter hænder.

Overblik: Er pengegaver mellem venner skattepligtige?

Den helt korte version: Giver du eller modtager du en kontant pengegave fra en ven, er den i Skattestyrelsens øjne som udgangspunkt skattepligtig for modtageren. Venner hører ikke til den såkaldte boafgiftskreds, og derfor gælder de gunstige afgifts­frie grænser for familie ikke her. Den eneste generelle undtagelse er de såkaldte «lejlighedsgaver» - typisk fødselsdags-, bryllups- eller jubilæumsgaver - når beløbet er i et “passende omfang”. Hverken loven eller Skattestyrelsen har sat en fast beløbsgrænse; vurderingen beror på anledning, relation og giverens økonomi.

I denne artikel gennemgår vi, hvordan reglerne konkret skiller mellem gaveafgift og indkomst­beskatning, hvad der kendetegner en skattefri lejlighedsgave, samt praktiske tommelfinger­regler, eksempler og faldgruber. Du får også en trin-for-trin-guide til indberetning, hvis gaven viser sig at være skattepligtig, og råd til at undgå dyre overraskelser - alt sammen baseret på de nyeste vejledninger fra Skattestyrelsen.

Reglerne bag: Gaveafgift, boafgiftskreds og indkomstbeskatning

Udgangspunktet i dansk skattelovgivning er, at alle større gaver er skattepligtige - men skatten opkræves på to forskellige måder alt efter, hvem modtageren er. Er modtageren inden for den såkaldte boafgiftskreds (typisk børn, forældre, stedbørn, børnebørn, samlever gennem mindst to år og ægtefælle), falder gaven ind under boafgiftsloven, og der kan blive tale om gaveafgift. Er modtageren uden for kredsen - fx en god ven, en svigerfamilie eller en kæreste, man ikke har boet sammen med i to år - behandles gaven i stedet som almindelig personlig indkomst efter statsskatteloven. Denne sondring har stor praktisk betydning for både skattesats, indberetning og hvem der hæfter for betalingen.

Gaveafgift gælder altså kun i familiekredsen og er i praksis en “fast pris” på at give store gaver: Beløb ud over den årlige afgiftsfrie grænse (73.100 kr. i 2024) udløser en afgift på 15 %. For forældre-barn gaver er afgiften 15 %, mens den er 36,25 % i de få tilfælde, hvor mere fjerntbeslægtede i boafgiftskredsen modtager gaven. Normalt er det modtageren, der indberetter (på blanket 706) og betaler afgiften, men parterne kan frit aftale, at giveren betaler. Vigtigt: Ægtefæller kan give hinanden ubegrænsede skattefri gaver - her gælder hverken afgift eller indkomstskat.

Indkomstbeskatning kommer i spil, når gaven gives til en person uden for boafgiftskredsen - dvs. til venner, kolleger, svigerforældre, fjernere slægtninge, foreninger m.m. Hele beløbet (minus eventuel “lejlighedsgave”-del, se næste afsnit) beskattes som B-indkomst hos modtageren og indgår i den almindelige, progressive indkomstskat. Skattesatsen afhænger derfor af modtagerens øvrige indkomst: fra bundskat til evt. top- og kirkeskat. Giveren har ingen fradragsret, og hvis beløbet ikke indberettes frivilligt, kan Skattestyrelsen pålægge modtageren både skat, renter og evt. bøde.

Hvad udløser - og hvad udløser ikke - skat?
• Skattepligtig: Større pengebeløb eller værdifulde naturalier til en ven uden klar anledning, gentagne overførsler der ligner forsørgelse, eftergivelse af privat “lån”.
• Skattefri i praksis: Små lejlighedsgaver i “passende størrelse” (fx fødselsdag, bryllup, dimission) uanset relation; gaver mellem ægtefæller; gaver til velgørende organisationer med fradragsret.
• Gråzone: Enkeltstående store gaver forklaret som lejlighedsgave, crowdfunding til private formål, “gavekort” med høj værdi. I tvivl bør man indhente bindende svar eller indberette frivilligt for at undgå efteropkrævning.

Lejlighedsgaver mellem venner: Hvornår er de skattefri?

En lejlighedsgave er en gave, der gives i forbindelse med en bestemt begivenhed - typisk en social eller familie­relateret mærkedag, hvor det er normalt at udveksle gaver. Klassiske eksempler er fødselsdag, rund fødselsdag, konfirmation, studentereksamen, dimission, bryllup, indflytterfest og juleaften. Så længe gaven har klar tilknytning til anledningen, og beløbet holder sig inden for, hvad man rimeligvis kan forvente mellem to venner, anser Skattestyrelsen den som skattefri for modtageren. Det afgørende er altså anledning + beløbets rimelighed - og ikke hvorvidt gaven består af kontanter, MobilePay eller en fysisk ting.

“Passende størrelse” vurderes ud fra en samlet helhedsvurdering, hvor Skattestyrelsen typisk ser på:

• Anledningens karakter - jo større livsbegivenhed, desto større gave kan forsvares (fx bryllup vs. almindelig fødselsdag).
• Relationen mellem giver og modtager - nære venner kan normalt give lidt mere end overfladiske bekendte.
• Giverens økonomi - en gave på 5.000 kr. kan virke “passende” fra en højtlønnet giver, men være for høj fra en studerende.
• Modtagerens forventede udgift/fejring - større fester og ceremonier kan legitimere dyrere gaver.

Beløb i praksis: Tommelfingerregler og eksempler

Ingen lovbestemt tærskel afgør, hvornår en pengegave mellem venner bliver for stor, men i praksis bruger mange ”det jeg selv ville give”-princippet som pejlemærke. Som udgangspunkt betragter Skattestyrelsen beløb på et par hundrede kroner til mindre anledninger og op til et par tusinde kroner ved større livsbegivenheder som passende, når relationen “kun” er venskabelig. Det afgørende er, om gaven står i rimeligt forhold til både begivenheden og giverens økonomi - ikke selve tallet på bankoverførslen.

Nedenfor er uformelle tommelfingerintervaller, vi ser gå igen i praksis (og som sjældent giver anledning til spørgsmål fra Skattestyrelsen): fødselsdag: 100-300 kr. (almindelig) / 300-800 kr. (rund) • studenterfest: 200-500 kr. • bryllup: 500-2.000 kr. • runde jubilæer eller større mærkedage: 500-1.500 kr. Kommer flere venner med en fællesgave, summeres beløbet naturligvis, men det er stadig anledningen - og ikke det samlede beløb - der vejer tungest. En kontant gave på fx 8.000 kr. kan derfor sagtens være passende, hvis 10 venner går sammen om den til et bryllup.

Røde flag opstår især, når der 1) gives meget store beløb (5-10.000 kr. eller mere) uden en klar anledning, 2) overføres gentagne summer, som begynder at ligne løbende forsørgelse, eller 3) sker hurtige tilbageoverførsler, som kan ligne hvidvask. Store kontante gaver (sedler i kuvert) er også mere sårbare, fordi de er sværere at dokumentere, mens en bankoverførsel med tekst som “Tillykke - fælles bryllupsgave” tydeligt viser formålet.

Husk, at naturaliegaver (f.eks. en rejsebetalt flybillet eller et dyrt koncert­abonnement) vurderes efter samme principper som kontanter - markedsprisen tæller. Skriv derfor værdien på kortet eller i en mail, hvis den ikke er indlysende. Og er I flere, der chipper ind, så noter hvem der har bidraget med hvad; det gør det let at bevise, at gaven er en legitim lejlighedsgave og ikke skattepligtig indkomst.

Hvis gaven er skattepligtig: Indberetning og dokumentation

Når en pengegave ikke kan anses som en skattefri lejlighedsgave, skal modtageren selv indberette beløbet som personlig indkomst. Det sker i TastSelv på skat.dk under ”Ret årsopgørelse / indberet selv” → rubrik 20 ”Andre indtægter”. Her angives bruttobeløbet, da der ikke kan fratrækkes omkostninger, og skatten beregnes sammen med øvrig indkomst. Gavebeløbet skal med i det indkomstår, hvor pengene faktisk modtages - ikke først når de bruges.

Selve indberetningen tager få minutter, men det er klogt at have dokumentationen klar, hvis Skattestyrelsen efterfølgende beder om at se den. En bankoverførsel bør altid påføres en entydig tekst, fx “Gave fra Jonas 25-års fødselsdag”, så formålet er tydeligt. Giver du kontanter eller MobilePay, kan et gavebrev (en kort, dateret erklæring om beløb og anledning) eller en skriftlig besked i sms/mail fungere som bilag. Ved større beløb kan begge parter med fordel underskrive gavebrevet digitalt.

Følgende bilag er typisk tilstrækkelige - gem dem i minimum 5 år:

• Kopi af kontoudtog eller MobilePay-kvittering med beløb, dato og tekst.
• Gavebrev eller anden skriftlig aftale, der beskriver anledning og relation.
• Korrespondance (mail, sms, Messenger) der understøtter, at der er tale om en gave.
• Evt. kvittering for, at gaven er delt med andre (ved fællesgaver).

Bemærk, at giveren ikke får fradrag for gaven - uanset beløb og relation. Derfor er det kun modtageren, der skal håndtere skatten. For at minimere risiko for misforståelser bør både giver og modtager:

• Brug en klar tekst på alle overførsler (undgå blot ”overførsel” eller emoji’er).
• Undgå at dele konti; lad pengene flytte direkte fra giver til modtager.
• Have en kort dialog på skrift om, at det er en gave og ikke et lån.

Faldgruber, alternativer og gode råd

Selv når intentionerne er gode, kan bestemte situationer få Skattestyrelsen til at hæve øjenbrynene. Vær særligt opmærksom på:

• Gentagne overførsler - mange små beløb over tid kan ligne løbende forsørgelse og dermed skattepligtig indkomst.
• Eftergivelse af “lån” - et uformelt lån, der aldrig tilbagebetales, vurderes typisk som en gave, hvis der ikke foreligger en skriftlig aftale.
• Store MobilePay- eller kontantbeløb - især uden en tydelig anledning eller forklaring; kontanter er svære at dokumentere, hvis Skattestyrelsen spørger.
• Crowdfunding - bidrag fra venner kan blive set som skattepligtige, medmindre projektet er klart beskrevet som en modydelse-fri gave og gaven falder ind under lejlighedsprincippet.

Vil du hjælpe uden at udløse skat, så overvej alternativer:

• Reelt lån med skriftlig aftale om beløb, rente (evt. 0 %), løbetid og afdrag.
• Betal en konkret udgift direkte - fx husleje, lærebøger eller en oplevelse - i stedet for at overføre kontanter.
• Giv en naturaliegave (fx gavekort, weekendtur) i et passende omfang i forhold til anledningen.