15 spørgsmål og svar om pengegaver og lovgivning i Danmark

Pengegaver er en af de hyggeligste måder at vise omsorg på - men ét fejlklik i netbanken eller en forglemmelse i indberetningen kan forvandle den gode gerning til et skattesmæk. Hvad må du egentlig give, til hvem, og hvornår skal du (eller modtageren) betale gaveafgift?

På Pengegaveguiden får vi hver uge spørgsmål som:

• “Må jeg give min samlever 100.000 kr., uden at Skattestyrelsen banker på døren?”
• “Hvordan dokumenterer jeg, at kontoen i barnets navn reelt er en gave?”
• “Kan bedsteforældre hoppe et led over og give direkte til barnebarnet?”

Derfor samler vi her de 15 mest stillede spørgsmål - og svarene, der sikrer dig ro i maven. Først gennemgår vi grundreglerne, så du kender forskellen på gave, lån og arv. Dernæst får du overblik over beløbsgrænser, satser og indberetning, inden vi kaster os ud i de finurlige gråzoner: fra MobilePay-overførsler og bryllupsgaver til rentefrie familielån og gaver på tværs af landegrænser. Til sidst giver vi dig konkrete skabeloner, tjeklister og mini-cases, så du kan gøre det rigtigt fra start.

Uanset om du er forælder, bedsteforælder, nybagt samlever, kommende brudepar eller bare nysgerrig på reglerne, er denne guide din genvej til at give (og modtage) pengegaver lovligt, trygt og uden ubehagelige overraskelser.

Lad os komme i gang - så er du allerede et skridt foran Skattestyrelsen.

Grundreglerne for pengegaver i Danmark

En pengegave er enhver økonomisk ydelse, som gives varigt og uden modydelse fra giver til modtager - typisk via bankoverførsel, MobilePay, kontanter eller overdragelse af et finansielt aktiv. Det afgørende er, at modtageren bliver rigere, mens giveren bliver tilsvarende fattigere. Dermed adskiller pengegaver sig fra: lån (hvor der foreligger tilbagebetalingspligt), arv (som først opstår ved dødsfald), underholdsbidrag/forældre­forsørgelse (lovbestemt forsørgelsespligt) og betaling for ydelser (hvor der leveres en vare eller service). Når en overførsel skal betragtes som gave, skal der foreligge en klar vilje om, at beløbet ikke skal tilbagebetales, og der må ikke være skjulte betingelser om arbejdsindsats, lejeaftale, renteelment eller lignende.

I dansk skatteret sondrer man mellem personkredse: Den nærmeste familie (fx ægtefæller, børn, børnebørn, oldebørn, forældre, bedsteforældre og svigerbørn) er omfattet af Boafgiftsloven’s regler om gaveafgift, mens øvrige modtagere bliver indkomstbeskattet af gaven. Inden for gaveafgiftskredsen gælder et årligt bundfradrag; kun den del af gaven der overstiger fribeløbet, kaldes den afgiftspligtige del og pålægges en fast procentvis gaveafgift. Fribeløb og satser reguleres hvert år af Skattestyrelsen, som samtidig kræver indberetning via TastSelv, hvis beløbet overstiger bundfradraget. For gaver udenfor den nærmeste familie betragtes hele beløbet som personlig indkomst og beskattes med modtagerens marginale skattesats. Reglerne fortolkes efter praksis fra Skattestyrelsen og landsskatteretten: Dokumentation (fx gavebrev og kontoudtog) er central, og skattemyndighederne kan omgøre transaktioner, hvis gaven i realiteten er et lån, skjult løn eller betaling for tjenesteydelser. Dermed er nøgleordene klare hensigter, præcis historik og korrekt indberetning for at undgå uventede skattekrav.

Beløbsgrænser, satser og indberetning – sådan undgår du fejl

Fribeløb og satser - hvem må få hvad, før der skal betales gaveafgift?
Fribeløbet reguleres hvert år af Skattestyrelsen, men principperne er konstante: Nærmeste familie (fx børn, stedbørn, børnebørn, forældre, bedsteforældre og visse svigerbørn) kan modtage et årligt skattefrit beløb. Det beløb kaldes bundfradraget. Giver man mere end det, udløses en gaveafgift på den del, der overstiger bundfradraget. For andre modtagere - eksempelvis søskende, svigerforældre, samlevere og venner - er gaven som udgangspunkt indkomstskattepligtig hos modtageren, medmindre man er omfattet af særlige regler (fx familielån eller lejlighedsgaver af »sædvanlig størrelse«). Tabellen nedenfor viser de gængse grupper og de takstmæssige regler pr. 2024 (beløbene justeres årligt):

Indberetning, frister og dokumentation
Når den afgiftspligtige del af en gave overstiger bundfradraget, er det giveren (ikke modtageren) der indberetter i TastSelv under “Gaveanmeldelse” senest 1. maj året efter gaven er ydet. Gaveafgiften forfalder samtidig. Følgende dokumenter skal gemmes i mindst fem år:

• Kontoudtog eller kvittering for overførslen (angiv formål i tekstfeltet: “Gave”)
• Underskrevet gavebrev med dato, beløb og relation mellem parterne
• Evt. gældsbrev, hvis gaven gives som rentefrit familielån med afdrag

Mindreårige, løbende gaver og alternative aktiver
Gaver til børn under 18 år placeres ofte på en gavekonto i barnets navn; her er det stadig forældrene, der skal sikre, at totalen pr. giver ikke overstiger fribeløbet. Ved løbende overførsler (fx månedligt bidrag til SU-barn) beregnes bundfradraget ud fra det samlede årlige beløb. Naturaliegaver - kunst, møbler, sommerhusophold - værdiansættes til markedspris på gavetidspunktet. Overdrager du børsnoterede aktier, bruges lukkekursen på handelsdagen; for unoterede aktier kræves en vurderingsrapport. Kryptovaluta værdiansættes til kursen på dansk handelsside eller European Central Bank EUR-kursen konverteret til DKK. Husk at afgift betales i kontanter - ikke i krypto.

Gældseftergivelse og gaver over grænser
Sletter du helt eller delvist et familielån, betragtes eftergivelsen som en gave af restgælden. Er beløbet større end bundfradraget, skal det indberettes med gaveafgift. Når modtager eller giver bor i udlandet, beskattes gaven efter dansk lov, hvis mindst én part er fuldt skattepligtig til Danmark på gavetidspunktet.

• Brug Nationalbankens middelkurs pr. transaktionsdato til omregning af fremmed valuta.
• Undersøg dobbeltbeskatningsaftalen, hvis modtager bor i et land med gave- eller arveafgift.
• Ved kontante beløb over 75.000 kr. kan banken kræve yderligere legitimation pga. hvidvaskregler.

15 hyppige spørgsmål – særlige situationer og gråzoner

1) Kan jeg give min samlever skattefrit?
Kun hvis I er gift eller har været samlevende i mindst to år, og gaven holder sig inden for den almindelige lejlighedsgave-ramme. Ellers betragtes den som indkomst for modtageren, medmindre I formaliserer den som et rentefrit familielån.

2) Må bedsteforældre give direkte til børnebørn?
Ja, bedsteforældre hører til den særlige personkreds med bundfradrag og 15 % gaveafgift på den afgiftspligtige del. Gaven behøver ikke gå via forældrene, men der skal oprettes gavebrev eller indskud på en børneopsparing/gavekonto, hvis barnet er mindreårigt.

3) Hvordan håndteres bryllups- og konfirmationsgaver skattemæssigt?
”Lejlighedsgaver”, der står i rimeligt forhold til relationen og begivenheden, er skattefrie - også fra personer uden for den nærmeste familie. Overstiger gaven ”det sædvanlige”, træder reglerne om gaveafgift eller indkomstbeskatning i kraft.

4) Hvad hvis flere giver en fælles gave?
Skat ser på den økonomiske andel fra hver enkelt giver. Gaven splittes derfor op pr. giver, som hver især bruger sit eget bundfradrag over for modtageren.

5) Har MobilePay, kontanter og hvidvaskregler betydning?
Skattemæssigt er overførselsmetoden ligegyldig - beløb og personkreds afgør afgiften. Men banker og MobilePay har beløbs- og identifikationskrav efter hvidvaskloven, så større kontantgaver bør altid følges af kvittering og kontoudtog.

6) Kan jeg give en ”boliggave” til mit barns egenkapital?
Ja, men den anses for kontant gave; overgår beløbet bundfradraget, skal gaveafgift betales. Alternativt kan I yde et familielån med rentesats = 0 % og eftergivelige afdrag - men vær opmærksom på gaveelementet.

7) Hvordan fungerer rentefri familielån i praksis?
Lånet skal nedskrives årligt via gaveafskrivninger inden for bundfradraget, hvis I vil undgå afgift. Sker der ingen afdrag, kan Skattestyrelsen anse kapitaliseret rente for en gave.

8) Er eftergivelse af gæld en gave?
Ja, den del af gælden, der slettes, behandles som en gave med samme bundfradrag og afgiftssats som kontante gaver.

9) Hvad med betingede gaver eller gaver med modydelse?
Når gaven afhænger af en konkret modydelse (fx pasning eller arbejde), er der ikke tale om en gave, men om skattepligtig betaling for en ydelse - og markedsværdien skal beskattes som indkomst.

10) Hvordan beskattes gaver til eller fra udlandet?
Hvis giver eller modtager har skattemæssig bopæl i Danmark, gælder de danske regler. Værdien omregnes til DKK efter Nationalbankens middelkurs på gave­datoen. Tjek dobbeltbeskatningsaftaler og lokale regler i modtagerlandet.

11) Må jeg give medarbejdere pengegaver?
Pengegaver til ansatte beskattes som løn, medmindre de falder under bagatelgrænsen for arbejdsgiverbetalte personalegoder. Naturalier under den særlige julegave-grænse kan være skattefri.

12) Hvordan med gaver til velgørende organisationer?
Kontante donationer til godkendte foreninger er ikke gaver efter Boafgiftsloven, men giver i stedet fradrag hos giveren (op til den årlige fradrags­grænse) og er skattefri for modtageren.

13) Er et afkald på arv en gave til de øvrige arvinger?
Ja. Frasiger man sig sin arvelod efter dødsfaldet, anses værdien som en gave fra den, der giver afkald, til dem der får andelen i stedet, og de normale afgiftsregler gælder.

14) Kan man planlægge gaver omkring årsskiftet?
Ja, gaver anses modtaget på overførselsdatoen. Overfører du fx 31. december og 2. januar, bruger du to kalenderårs bundfradrag. Vær dog opmærksom på bankdage og valør.

15) Hvad hvis jeg glemmer at indberette gaven?
Indberet hurtigst muligt via TastSelv og betal den beregnede afgift med renter. Selvangiven korrektion inden Skattestyrelsen kontakter dig udløser som regel lavere eller ingen bøde.

Praktik og skabeloner: sådan gør du rigtigt fra start

Trin-for-trin: sådan gennemfører du selve overførslen
1. Vælg kanal: Bankoverførsel er mest dokumentationssikker; MobilePay kan bruges til småbeløb, men vær opmærksom på beløbsgrænser og hvidvask­regler.
2. Tekstfeltet i banken: Skriv altid ”Gave” + modtagers navn/CPR (fx ”Gave til Ida 123456-7890, konfirmation”). Det gør både din egen og Skattestyrelsens kontrol lettere.
3. Fastlæg dato: For at udnytte bundfradraget i et bestemt år skal pengene være modtaget senest 31/12 kl. 23.59.
4. Gem beviset: Hent straks kvitteringen som PDF eller tag et skærmbillede; læg det i samme mappe som gavebrev og eventuelle indberetnings­kvitteringer.
5. Indberetning: Er gaven over bundfradraget, logger modtager ind i TastSelv under ”Gaver og arveforskud” senest 1. maj året efter - men gør det hellere med det samme, mens detaljerne er friske.

Gavebrevet - skabelon i miniformat
Et gavebrev er ikke et krav ved alle gaver, men giver ro i maven, hvis beløbet nærmer sig eller overstiger fribeløbet - især ved gaver til svigerbørn eller udenlandsk familie. Følgende punkter bør indgå:

• Parter: Fulde navne, adresser og CPR/udenlandsk ID.
• Beløb eller genstand: Skrives både i tal og ord.
• Dato for ejendomsretsovergang: Typisk overførselsdatoen.
• Afgiftspligt: Angiv hvem der betaler gaveafgiften, hvis relevant.
• Eventuelle forbehold: Fx at gaven er modtagerens særeje eller fritaget for kreditorforfølgning.
• Underskrifter: Begge parter + vidne eller NemID/MitID-underskrift.

Print en fysisk kopi, scan den og gem i minimum 10 år sammen med kontoudtog og indberetningskvittering. Ved store beløb kan det betale sig at få dokumenterne stemplet af banken, så der ikke hersker tvivl om dateringen.

Mini-cases: sådan ser det ud i praksis

Tjekliste og typiske fejl

• Tjek beløbsgrænser og satser på skat.dk før du overfører.
• Undgå kontante gaver over 20.000 kr.; banken kan afvise indsættelsen pga. hvidvaskregler.
• Sørg for at gavegiver og ‑modtager ikke bruger samme tekst på indberetningen - det skaber dubletter.
• Del store gaver over flere år for at udnytte bundfradraget, men lav et nyt gavebrev hvert år.