11 regler om gaveafgift og pengegaver i Danmark

Har du også fået en hurtig MobilePay-overførsel fra dine forældre, en flytterabat fra svigerfar eller måske et rentefrit lån af kæresten? Så har du sikkert spekuleret på det samme som tusindvis af andre danskere: ”Må jeg beholde pengene - eller skal Skat også inviteres med til fest?”

I Danmark findes der nemlig et sæt regler, der bestemmer, hvornår en pengegave er skattefri, hvornår den udløser gaveafgift, og hvornår den i stedet ryger direkte ind i din personlige indkomst. Reglerne kan virke kringlede, men rolig nu - vi har kogt det hele ned til 11 konkrete hovedregler, du kan navigere efter.

I denne guide får du blandt andet svar på:

• Hvem du kan give - eller modtage - gaver fra uden at betale én krone i afgift.
• Hvor højt årets bundfradrag er, og hvordan du får mest muligt ud af det.
• Hvornår en gave skal måles i kontanter, kunstværker eller kærlige rentefrie lån.
• Hvordan du indberetter korrekt til Skattestyrelsen - så det ikke koster renter og bøder.
• De klassiske fejl, der hvert år sender ellers gode pengegaver direkte i skattens lommer.

Klar til at sikre, at dine gaver bliver modtaget med glæde - og ikke en ekstra regning fra Skat? Så læs videre i vores komplette oversigt over “11 regler om gaveafgift og pengegaver i Danmark”.

Hvem er omfattet – relationer, undtagelser og lejlighedsgaver

Gaveafgiften gælder kun for den såkaldte “nære familiekreds”. Det betyder, at en gave fra eller til forældre, stedforældre, bedsteforældre, børn, stedbørn, børnebørn og oldebørn som udgangspunkt falder ind under de særlige gaveafgiftsregler med det årlige bundfradrag. Er modtageren ægtefælle, er situationen helt anderledes: ægtefæller kan give hinanden ubegrænsede gaver uden gaveafgift - og uden at skulle indberette. Alle andre relationer uden for kredsen (fx søskende, svigerforældre, svigerbørn, kærester eller venner) er derimod ikke omfattet; her vil større gaver typisk blive beskattet som personlig indkomst hos modtageren, medmindre gaven kan karakteriseres som en skattefri “lejlighedsgave i beskedent omfang”.

Hvornår er en gave i praksis skattefri? Skattemæssigt opererer man med en undtagelsesregel for lejlighedsgaver - fx jule-, fødselsdags-, konfirmations- eller bryllupsgaver - så længe værdien er rimelig i forhold til giverens økonomi og den sociale sammenhæng. Giver du din ven 1.000 kr. i bryllupsgave, er det normalt skattefrit. Giver du 100.000 kr., vil Skattestyrelsen derimod kunne anse beløbet som personlig indkomst. Til sammenligning kan samlevere (uden ægteskab) ikke benytte gaveafgiftsreglerne; de skal derfor være ekstra opmærksomme på, at større gaver enten udløser indkomstskat eller håndteres via civilretlige aftaler (fx lån med gældsbrev).

• Søskende og svigerfamilie: Regnes ikke som “nære” i gaveafgiftsloven. Gaver over lejlighedsniveau beskattes fuldt ud som personlig indkomst hos modtageren.
• Børn, børnebørn og forældre: Kan modtage gaver inden for bundfradraget (opdateres årligt) og herefter 15 % gaveafgift af resten.
• Ægtefæller: Ubegrænset skattefrihed, men vær opmærksom på formuefællesskab og ægtepagt ved meget store overførsler.
• Velgørende organisationer: Gaver til godkendte almennyttige foreninger er fradragsberettigede for giveren, og modtageren betaler ingen skat.
• Mindreårige: Gaven beskattes ud fra barnets relation til giveren; husk at forældremyndigheds-indehavere forvalter midlerne på barnets vegne.

Gaver mellem arbejdsgiver og medarbejder har deres helt egne regler. Julegaver og andre påskønnelser må højst udgøre 1.300 kr. (2024-grænse) for at være skattefri; er værdien højere, beskattes hele beløbet som løn. Pengegaver - selv små beløb via MobilePay - er altid skattepligtige lønindkomst. Tilsvarende skal man være varsom med gaver fra eller til sit eget selskab: Overfører du værdier uden reel modydelse, kan Skattestyrelsen omklassificere det som maskeret udbytte eller løn. Kort sagt: Kend relationen, forstå undtagelserne, og dokumentér enhver gave - så undgår du ubehagelige overraskelser fra Skattestyrelsen.

Beløbsgrænser og satser: Bundfradrag og hvordan de bruges

Årets bundfradrag er den centrale ventil, der afgør om en pengegave udløser gaveafgift - eller kan gives helt skattefrit. For 2024 har Skattestyrelsen fastsat bundfradraget til 74.100 kr. for gaver mellem forældre og børn, børnebørn, oldebørn, forældre og bedsteforældre samt visse plejebørn. For svigerbørn er fradraget lavere, nemlig 25.900 kr. Beløb op til disse grænser kan gives uden afgift, og fradragene nulstilles hvert 1. januar. Gaver mellem ægtefæller er helt afgiftsfri uanset beløb, mens lejlighedsgaver i “sædvanligt omfang” (fx fødselsdag, jul eller bryllup) ikke tæller med, så længe de er rimelige i forhold til giverens økonomi.

Fradraget gælder pr. relation - ikke pr. familie. Det betyder, at hver giver har sit eget bundfradrag over for hver modtager. Et barn kan derfor modtage 2 × 74.100 kr. skattefrit samme år, hvis både mor og far giver hver sin pengegave. Giver du flere gaver til samme person i løbet af året, lægges de sammen og modregnes i fradraget før afgiften beregnes. Skulle du fx forære 50.000 kr. til din datter i marts og 40.000 kr. i november, er de første 74.100 kr. afgiftsfrie, mens de resterende 15.900 kr. udløser gaveafgift. Omvendt kan du frit sprede store gaver over flere kalenderår for at udnytte næste års fradrag.

Sådan ser satser og fradrag ud i 2024 - og hvad der sker, når du går over grænsen:

Hvad tæller som en gave? Kontanter, naturalier og særlige situationer

En gave er - i skattemæssig forstand - enhver formuefordel, som modtageren får uden fuld modydelse. Det klassiske eksempel er kontanter, men også en bankoverførsel, MobilePay eller anden elektronisk betaling tæller. Afgørende er, at pengene skifter hænder permanent; midlertidige forudbetalinger eller deponeringer er ikke gaver, før de ikke skal betales tilbage. Husk, at det er datoen for værdioverførslen, der afgør, hvilket indkomstår gaven falder i - selv hvis pengene først hæves senere.

Gaver behøver ikke være rede penge. Overdrager du et aktiv i naturalier - bil, båd, sommerhus, kunst, kryptovaluta m.m. - behandles det som gave med en værdi svarende til handelsværdien på overdragelsestidspunktet. Sælger du et aktiv til underpris, betragtes rabatten som gave (fx bil til søn for 50.000 kr., mens markedspris er 120.000 kr. → 70.000 kr. gave). Det samme gælder, hvis du stiller et aktiv til rådighed uden betaling i længere tid (brugsret til lejlighed), med mindre fordelen er så beskeden, at den accepteres som lejlighedsvis opmærksomhed.

En rentefri familielånsaftale kan i skattemæssig optik være en gave, hvis vilkårene afviger markant fra markedsrenten, eller lånet reelt aldrig tilbagebetales. Undgår I rente, kan værdien af den sparede rente anses som gave år for år. Vælger giveren senere at eftergive lånet, er gældseftergivelsen en gave på hele restgælden. Skal et rentefrit lån accepteres af Skattestyrelsen, kræver det typisk et anfordringslån med skriftligt gældsbrev, så det er tydeligt, at beløbet kan kræves retur med kort varsel.

Giver et kapitalselskab (A/S eller ApS) midler til hovedaktionæren eller dennes familie, risikerer man, at Skattestyrelsen kvalificerer beløbet som maskeret løn eller ulovlig udlodning i stedet for gave - hvilket beskattes væsentligt hårdere. Gaver til eller fra udlandet er som udgangspunkt omfattet af samme regler, men vær opmærksom på dobbeltbeskatningsaftaler og eventuel gaveafgift i giverlandet. Overdrager du midler til mindreårige, skal gaven administreres af værge/forældre, og større aktiver bør sikres via børneopsparing, gavebrev eller særskilt depot for at undgå sammenblanding med forældres formue.

Indberetning, værdiansættelse og frister

Sådan indberetter du: Log ind på skat.dk → TastSelv → “Gaver (gaveanmeldelse)”. Her udfylder gave­modtageren (- og kun i sjældne tilfælde giveren -) blanket Form 05.024 (gaveanmeldelse). Du skal angive

• Navn og CPR på giver og modtager
• Dato for overdragelsen
• Gavens art (kontant, værdipapirer, naturalie m.m.)
• Værdi før bundfradrag

Gem din dokumentation:

• Et gavebrev underskrevet af begge parter (dato, beløb, vilkår).
• Kontoudtog/MobilePay-kvitteringer eller hæve­beviser ved kontante gaver.
• Vurderingsrapporter fra fx ejendomsmægler, bilforhandler eller auktion ved naturalier.
• Eventuelle lånedokumenter/gældsbreve (ved rentefrie familielån eller gælds­eftergivelse).

Værdiansættelse & sanktioner: Gaver skal opgøres til handelsværdi på overdragelsesdagen. Ved unoterede aktier anvendes seneste årsregnskab eller en 3.-mandsvurdering; ved ejendom typisk den offentlige vurdering ±10 % eller en mægler­vurdering. Handler til underpris, rentefrie lån > kr. 50.000 eller skjulte gaver fra eget selskab anses som gaver i skattemæssig forstand. Forkert, manglende eller for sen indberetning kan udløse:

• Dag-til-dag-renter af gaveafgiften
• Bøde på op til 5.000 kr. (grove tilfælde højere)
• Skønsmæssig værdiansættelse - ofte højere end markedspris

Planlægning, tjeklister og typiske fejl at undgå

Planlæg i god tid: Ved at sprede gaverne over flere kalenderår kan du udnytte det årlige bundfradrag flere gange og helt lovligt slippe for gaveafgift. Husk, at hver giver-modtager-relation har sit eget bundfradrag, så både mor og far kan overføre bundfradraget til det samme barn - eller springe et led over og give direkte til børnebørn, hvis der alligevel var tale om fremtidig arv. Sørg for at holde lån og gaver adskilt: Et rigtigt gavebrev er afgiftspligtigt (hvis beløbet overstiger fradraget), mens et rentefrit familielån skal have et formelt gældsbrev med tilbagebetalingsvilkår for ikke at blive betragtet som maskeret gave. Har du virksomhed eller ejer selskab, skal du passe på utilsigtet beskatning som maskeret løn eller udlodning; hold private pengetransaktioner ude af firmakontoen. Giver eller modtager du penge på tværs af landegrænser, så check både de danske og det udenlandske lands gave- eller arveafgiftsregler samt eventuelle dobbeltbeskatningsaftaler.

Tjekliste til den sikre pengegave:
• Fastlæg beløb og tidspunkt - er bundfradraget udnyttet?
• Udarbejd et skriftligt gavebrev/gældsbrev med dato og underskrifter.
• Overfør pengene fra privat konto til privat konto (ikke firmakonto).
• Indberet gaven i TastSelv senest 1. maj året efter, eller straks hvis der skal betales afgift.
• Bevissikring: Gem kontoudtog, vurderingsrapporter (ved naturalier) og kopi af gave-/gældsbrev i minimum 5 år.
• Ved større beløb: Overvej fordeling over flere år og evt. gaver til flere modtagere (børnebørn, svigerbørn).
• Krydstjek om udlandsforhold eller selskabsrelationer udløser ekstra regler.
Følger du denne liste, minimerer du risikoen for efterfølgende skattechok - og sikrer, at din pengegave gør maksimal gavn hos modtageren.